Eksperter: Sandheden om danske banker bør komme frem i lyset

Flere danske bankeksperter er glade for, at EU har besluttet at offentliggøre resultaterne af en række stresstest. Men de så gerne, at ordningen blev udvidet fra kun at omfatte de 25 største banker i EU til langt flere.

Professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School er det positivt at få offentliggjort navne på de banker Nationalbanken har stresstestet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en rigtig vej frem at offentliggøre resultater af stresstest på banker, vurderer eksperter. Indtil videre er det dog kun de 25 største banker i EU, der fremover skal udsættes for et løbende sundhedstjek, som alle får adgang til. Men ordningen burde udvides til at omfatte alle danske banker og sparekasser, også de helt små.

Det fremhæver to bank-eksperter, nemlig lektor Peter Erling Nielsen fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet og professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School (CBS).

»Det vil være en fordel. Ikke kun for omverdenen, men også for de banker, der testes. De vil jo få den respons, de fortjener, og de kan reklamere med deres robusthed,« siger Peter Erling Nielsen.

Læs også: Stresstest af danske banker offentliggøres

Han tilføjer, at det »ville give god mening,« hvis Danmarks Nationalbank begyndte at offentliggøre stresstest for alle danske banker, også de små.

»Der kan sagtens være en konkurrencefordel i, at man kan bevise, at der ikke gemmer sig noget ubehageligt,« siger Peter Erling Nielsen og påpeger:

»Det kunne jo også blive starten på en bølge af mere åbenhed i bankregnskaber. Men at ændre praksis fra i morgen er uhensigtsmæssigt. Dog ville det være logisk at varsle allerede nu. Altså melde ud, at om fem år begynder vi at offentliggøre resultaterne. Så har bankerne tid til at tilpasse deres situation – at rette op og ind,« siger Peter Erling Nielsen.

Presset vil komme
Finn Østrup mener ligefrem, at Danmarks Nationalbank kan blive tvunget til at offentliggøre navnene på de banker, der indgår i deres stresstest, som i dag er anonymiseret.

»Presset vil komme både fra offentligheden og fra de banker, der ikke automatisk er med på EU-listen. Stress-testen giver nemlig de banker, der er med, et ekstra officielt stempel. Derfor kunne man godt forestille sig, at andre banker ville presse på for også at få fastslået deres kvalitet,« siger Finn Østrup.

Han peger også på, at banker, der blåstemples ved at få deres stresstest offentliggjort, vil få lettere ved at tiltrække kapital og indskud. »Det giver dem en stor fordel i forhold til de andre banker,« siger Finn Østrup.

Læs også: Nationalbanken: Fare for bank-kaos

Langt de fleste centralbanker udarbejder i dag stress- test, men opgaven bliver fremover at ensrette og harmonisere den måde, det gøres på. »Man kunne passende kopiere det amerikanske system, som ikke adskiller sig væsentligt fra det danske,« siger Peter Erling Nielsen.

Men en test af bankernes evne til at klare sig i en økonomisk modvind med høj ledighed, faldende huspriser og lav vækst er også et tveægget sværd, fremhæver de to eksperter.

»Det kan lynhurtigt blive meget dramatisk, hvis testen viser en håbløs situation. Det kan udvikle sig til et »run« (kundeflugt, red.). Sker det, må centralbankerne være klar til at gå ind og støtte banken, mens den lukkes på en god måde. Men samtidig kan det også være et nyttigt redskab til at bortfeje unødig bekymring om bankernes robusthed,« siger Peter Erling Nielsen.

Ikke bare lykken med test
Finn Østrup advarer dog mod at tro, at stresstest er lyksaliggørende i forhold til at få al tillid tilbage til banksektoren.

»Jo mere information, jo bedre. Men stresstest er ikke et universalmiddel. Jeg så hellere, at man forbedrede informationen i bankregnskaberne. Det er uholdbart, at man skal gætte sig til bankernes udlån inden for specielle sektorer f.eks. ejendomsbranchen,« siger Finn Østrup. Han minder også om, at stresstest ikke altid har kunnet finde svaghederne i banksektoren, hvilket Danmarks Nationalbank også har fået kritik for på det seneste. Men det er ikke kun den danske centralbank, der ikke har haft de kritiske briller ordentlig på.

»Centralbanker over hele verden og Den Internationale Valutafond (IMF) har lavet stresstest uden at kunne forudse finanskrisen. Det er meget sandsynligt, at offentliggørelsen af stresstestene kan blive en falsk blåstempling,« siger Finn Østrup, der dog understreger, at det har haft god virkning at offentliggøre stresstestene i USA:

Læs også: Chef holder fast i strategi trods milliard-fiasko

»Det giver noget af tilliden tilbage til sektoren, at man undersøger dem,« siger han. Aktieanalytiker Torsten Bech fra LD Markets vurderer, at bedre og mere information er en god ting for enhver aktionær. »Men de nye stresstest er ikke noget, som skaber fuld klarhed over, hvor god en bank er at investere i. Der vil fortsat være masser af andre forhold, som spiller ind. Det er også kun ændringer i nogle meget overordnede makroøkonomiske forhold, man tester bankerne for. Ud over dette er der en lang række specifikke forhold, som påvirker de enkelte banker. Så det er ikke sådan, at vi nu får en endegyldig sandhed om det hele,« siger Torsten Bech. Hos Jyske Bank siger ansvarlig for økonomi og risikostyring, Birger Nielsen, at det er en politisk beslutning, hvilke banker der skal omfattes af de nye regler. »Men vi er godt tilfreds med systemet, som det fungerer i dag,« siger Birger Nielsen.