Eksperter sår tvivl om Togfondens oliemilliarder

To af Norges førende olieøkonomer vurderer, at den danske regerings forventninger om at hente 27,5 mia. kr. i ekstra indtægter fra Nordsøen bygger på urealistiske forudsætninger om oliepriserne.

Olieboreplatform Fold sammen
Læs mere
Foto: MEDVIND/BENT SOERENSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringens forventning om ekstra indtægter på 27,5 mia. kr. fra ændrede skatteregler for olieindvindingen i Nordsøen bygger på meget usikre forventninger om olieprisen.

Det er meldingen fra to fremtrædende norske professorer med speciale i olieøkonomi, som Berlingske Business har bedt vurdere forudsætningerne for at få de mange milliarder i statskassen.

Regeringens prognose for det ekstra provenu bygger bl.a. på, at olieprisen årligt vil stige med 2,4 procent i gennemsnit fra 2012 til 2035. Men det er et uhørt optimistisk scenarie, mener de to uafhængige olieeksperter.

»Jeg mener, at forudsætningerne om olieprisen er ganske specielle. Jeg har ikke set andre opdaterede prognoser, som forventer en sådan prisforøgelse,« siger professor og olieøkonom Ole Gunnar Austvik fra Handelshøyskolen BI og Norsk utenrikspolitisk institutt (NUPI).

Samme meldinger kommer fra professor i olieøkonomi ved Norwegian Business School Øystein Noreng, der kalder det overvejende realistisk, at olieprisen ligger lavere end i dag om ti år.

Samråd i går 

De norske olieøkonomers vurdering kommer efter en dansk debat om provenuet, der for alvor blussede op, da Jyllands-Posten på baggrund af en analyse fra det anerkendte konsulentfirma Wood Mackenzie konkluderede, at provenuet ved at gennemføre regeringens planer ville blive væsentligt lavere end de forventede 27,5 mia. kr.

Netop de usikre forventninger til olieprisen var også baggrunden for et samråd om finansieringen af regeringens Togfond i går med skatteminister Holger K. Nielsen (SF) og klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

Skatteminister Holger K. Nielsen fastholdt, at det forventede provenu i Togfonden bygger på et meget grundigt stykke analysearbejde.

De to norske økonomers meldinger får heller ikke ministeren til at tvivle på, at de forventede milliarder vil strømme ind.

»Jeg vil gerne understrege, at det er helt gængse metoder, som Nordsøudvalget har anvendt. Det er solide beregninger, der hviler på et seriøst stykke analysearbejde. Så jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til, at pengene nok skal komme ind,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Holger K. Nielsen til Berlingske Business.

Oppositionen kritisk

Oppositionen var på gårsdagens samråd dog stærk kritisk over for usikkerhedselementerne, og Lars Christian Lilleholt (V) vil derfor have et nyt samråd, hvor regeringen fremlægger beregninger for konsekvenserne af en lavere oliepris.

Regeringen har planlagt, at de forventede 27,5 mia. kr. skal bruges på en stor modernisering af jernbanenettet, der bl.a. skal bringe rejsetiden i tog mellem landets fire største byer ned på én time pr. strækning. 

Energimarkederne under forvandling

De norske olieøkonomers indvendinger handler udelukkende om olieprisen, og de mener bl.a. ikke, at regeringens prognose tager højde for, at store fund af skifergas og skiferolie kan ændre energimarkederne fundamentalt.

»Som situationen er i dag, er der overskud af olie i markedet. Samtidig har de store forekomster af skifergas i bl.a. USA og i andre lande en verdensomspændende effekt, der formentlig får olieprisen til at falde,« siger Øystein Noreng.

Regeringen forudsætter, at olieprisen, der i den seneste tid blot har ligget en smule over 100 dollar pr. tønde, vil stige til 218 dollar i 2035 og 246 dollar i 2042. De norske olieøkonomer vurderer begge, at en sådan prisudvikling ligger langt fra de fleste opdaterede skøn.

De store fund af skifergas og skiferolie kan tværtimod lægge et nedadgående pres på oliepriserne de kommende år. Samtidig fremhæver olieøkonomerne, at andre energikilder bliver mere konkurrencedygtige, hvis olieprisen bliver for høj.

»Mange mener, at de høje oliepriser er vanskelige at opretholde, og de stigningstakter, som den danske regering tror på, fremstår ud fra denne forudsætning som urealistiske,« siger Ole Gunnar Austvik fra Norsk utenrikspolitisk institutt (NUPI).

Grundlæggende positive.

Selv om de to olieprofessorer ser med stor skepsis på det forventede provenu, er de grundlæggende positive over for planen om ens skatteregler for alle olie- og gasaktiviteter i Nordsøen. Det giver god mening og vil næppe gå ud over mærkbart investeringerne, som flere borgerlige politikere ellers har slået til lyd for, lyder vurderingen.

»Jeg tror ikke, at de harmoniserede danske skatteregler vil få stor betydning for investeringerne. Det er fornuftigt af den danske regering at harmonisere skattereglerne,« siger Øystein Noreng.

Regeringen venter, at indvindingsgraden for olie i kendte oliefelter øges med fem procentpoint. De norske olieøkonomer ønsker ikke at vurdere forudsætningen om indvindingsgraden, da det kræver bl.a. en tilbundsgående analyse af de enkelte felter.

Flere olieselskaber og eksperter vurderer dog, at indvindingsgraden under de rette omstændigheder kan øges endnu mere. Hvis det sker, kan statens indtægter fra Nordsøolien – uanset hvilke beskatningsregler der er tale om – vokse yderligere med et stort tocifret milliardbeløb.