Eksperter: Roskilde Bank skyder med spredehagl

Den juridiske sagkundskab finder det usædvanligt, at advokaterne bag undersøgelsen og Roskilde Banks bestyrelse er så skråsikre i deres vurdering af, hvem der skal retsforfølges.

Foto: Scanpix
At Roskilde Banks tidligere direktør, Niels Valentin Hansen, bliver udpeget som hovedskurken i dramaet om Roskilde Banks krak i både advokatundersøgelsen og af bestyrelsen i Roskilde Bank, som nu vil retsforfølge ham, falder ikke de juridiske eksperter for brystet. Det gør det derimod, at advokaterne og bestyrelsen uden den mindste rysten på hånden også vil retsforfølge en stribe andre i Roskilde Banks ledelse og bestyrelse.

»Indholdsmæssigt er det svært at forholde sig til, om de har ret eller ej, men det er noget usædvanligt, at man er så sikker i sine vurderinger,« siger lic.jur. og professor Morten Samuelsen, Copenhagen Business School (CBS), der understreger, at han ikke har læst undersøgelsen, men må henholde sig til et mundtligt referat af indholdet.

Tvivl om ansvar
Morten Samuelsen peger på, at der mangler en vægtning af de enkelte bestyrelsesmedlemmers ansvar, fordi bestyrelsen ikke som kollektivt organ er ansvarlig.

»Man skal for hvert enkelt medlem vurdere medlemmets muligheder og chancer for at gøre noget ved tingene, og hvis man er kommet i bestyrelsen f.eks. to år før, Roskilde Bank brød sammen, så kan man da være i tvivl, om man kunne have chancer for at gøre noget ved det. Roskilde Bank er jo ikke brudt sammen på grund af kreditengagementer indgået de sidste to år, før den brød sammen. Den er brudt sammen på grund af en kreditkultur og kreditengagementer, som er opbygget gennem mange år,« siger han.

Firkantet
Lars Bo Langsted, der er professor og institutleder ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet, hæfter sig også ved, at den nuværende bestyrelse for Roskilde Bank er så sikker i sin sag, når den skal udpege de skurke, som nu skal retsforfølges.

»Man må sige, at sammenfatningen er meget firkantet. Er det nu også helt sikkert, at der erstatningsmæssigt er et ansvarsgrundlag?

Det er klart, at hvis det passser, hvad der står om Valentin, så er det ret oplagt, at der vil være et ansvar, men for de andre er jeg altså ikke helt så overbevist – også fordi noget af det, den interne revision og den anden direktør (Allan H. Christensen, red.) bliver bebrejdet, er, at de ikke går til bestyrelsen med deres viden om, hvor galt det står til. Det er jo oplysninger, bestyrelsen skulle have brugt for at reagere, så den manglende kommunikation mellem de andre kan have en betydning,« siger Lars Bo Langsted.

Lignende sager
Langsted henviser til lignende bankkrak-sager fra 1980erne, nemlig Kronebanken, 6. Juli-banken og C&G-banken, hvor en række tiltalte ikke blev dømt, fordi de ikke kunne stilles til ansvar for viden, de ikke havde haft.

Morten Samuelsen fra CBS hæfter sig tilsvarende ved, at når bankens svar til Finanstilsynet ifølge advokatundersøgelsen ikke har givet en reel beskrivelse af virkeligheden, så har bestyrelsens beslutningsgrundlag næppe heller været fyldestgørende.

»Når man siger, at Finanstilsynet har fået usandfærdige svar, så kunne det jo tyde på, at man mener, at Finanstilsynet er blevet ført bag lyset. Hvis tilsynet er blevet det, så kunne meget jo tale for, at det samme har været tilfældet med bestyrelsen. Derfor må man ved vurderingen af det erstatningsretlige resultat af en civil retssag se på, om det i virkeligheden er sådan, at det er direktionen, der skal have eneansvaret og ikke bestyrrelsen,« siger Morten Samuelsen.