Eksperter med hård kritik: Lars Rebiens dramatiske indgreb har umyndiggjort Novo Nordisks bestyrelse
En unødvendig dramatisk fyring af topchefen og en opsigtsvækkende bestyrelsesmanøvre har skabt usikkerhed om forretningsgangene i toppen af Novo Nordisk. Det mener flere eksperter, der peger på, at medicinalgigantens magtfulde ejer – Novo Nordisk Fonden – har brudt centrale principper og undergravet bestyrelsen.





