Eksperter harcelerer mod aflønninger til topledelsen i dansk medicinalgigant: »Man er jo ikke Novo Nordisk, vel?«

Lundbeck har netop præsenteret en rekordomsætning for 2023, men det sker på bagtæppet af fem år, hvor selskabets aktiekurs er faldet markant. Nu harcelerer aktieeksperter mod »generøse« aflønninger af topledelsen i virksomheden.

Deborah Dunsire, tidligere topchef i Lundbeck, forlod selskabet med en betragtelig lønpakke. Thomas Lekfeldt

2023 blev et rekordår for den børsnoterede danske medicinalgigant Lundbeck, som omsatte for lige knap 20 milliarder kroner og landede et driftsresultat på over fem milliarder kroner.

Men rekordpræstationen kommer på bagkant af fem år med støt faldende aktiekurs, og i 2023 blev Lundbecks topledelse så aflønnet med langt over 100 millioner kroner.