Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det bliver med en læsterlig nedskrivning i bagagen, at den mangeårige Novo Nordisk-direktør Lars Rebien Sørensen takker af som førstemand for selskabet. Fredag meddeler selskabet nemlig, at det ikke længere muligt at nå det mål om vækst i resultat af primær drift på ti procent, der blev fastsat i februar 2016.
Novo Nordisk sigter nu efter en gennemsnitlig vækst i resultat af primær drift på fem procent, skriver Novo Nordisk i sit regnskab.
Dermed er der lagt op til en grim afsked for den mangeårige Novo-direktør Lars Rebien Sørensen, der efter 16 år som topchef i medicinalkoncernen træder af posten med udgangen af 2016.
Investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen vurderer, at aktien vil falde med tre til fem procent, når handlen begynder klokken 09.00. Han påpeger dog, at aktien allerede har taget en del fald i løbet af i år.
Siden årets begyndelsen er aktien faldet med 30 procent, svarende til over 300 milliarder kroner.
En af forklaringerne på, at Novo kommer med nedjusteringen, er, at man ikke ønsker at skulle skuffe i det kommende år, mener Per Hansen.
Når der 1. januar kommer en ny topledelse, ønsker den ikke at skulle nedjustere i 2017 kort efter sin tiltræden, påpeger han. Det grundlæggende problem for ledelsen i Bagsværd-virksomheden er, at den igen og igen har forsikret sine aktionærer om, at udviklingen på det vigtige amerikanske marked ikke ville gøre ondt på Novo. Da selskabets halvårsregnskab så landede i begyndelsen af august, løftede Novo-ledelsen sløret for, at selskabet havde givet langt større prisafslag i USA til næste år end forventet.
»Halvårsregnskabet fra august viste desværre, at Novo Nordisk var kommet bagefter bolden og realiteterne med hensyn til prispresset i USA. Det ønsker man ikke skal gentage sig,« siger Per Hansen.
Allerede i november 2015 forudsagde det store amerikanske finanshus Jefferies, at Novo ville løbe ind i en prisøretæve i USA. Helt konkret valgte Jefferies på den baggrund at svinge pisken over Novos Nordisks fremtidsudsigter ved at skrælle mere end 11 milliarder kroner af forventningerne til selskabets omsætning i 2020.
Også i Saxo Bank forventer man, at aktien vil tage på en gedigen nedtur. Investeringsdirektør i privatbanken Teis Knuthsen skriver således på Twitter, at den falder mere end fem procent.