Eksperter: Bagmandspolitiet kan gå efter hovedpersoner i Falck-kampagne

Når Bagmandspolitiet i den nærmeste fremtid får overdraget materialet i Falck-sagen fra Konkurrencestyrelsen, er der risiko for, at Falcks ledelse ultimativt kan blive individuelt retsforfulgt, vurderer flere strafferetseksperter.

asl
Allan Søgaard Larsen, tidligere direktør i Falck. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Flere af de centrale personer i konkurrencesagen mod Falck risikerer at blive personligt retsforfulgt. Det vurderer flere strafferetseksperter, Berlingske har talt med.

I sidste uge kom Konkurrencestyrelsen efter flere års efterforskning med sin længe ventede afgørelse i sagen mellem Falck og Bios, der tilbage i 2014 og 2015 spillede hovedrollerne i et betændt opgør i Region Syddanmark.

Konkurrencestyrelsen konkluderede uden tøven, at Falck misbrugte sin dominans til at forsøge at tvinge Bios ud af markedet. Sagen vil nu blive overbragt til Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), bedre kendt som Bagmandspolitiet.

Den mere end 200 sider lange redegørelse fra Konkurrencestyrelsen er anonymiseret for offentligheden, men når SØIK modtager styrelsens rapport, vil navnene på alle centrale aktører optræde.

Og ifølge juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet kan SØIK vælge at retsforfølge enkeltpersoner hos Falck, såfremt redegørelsen dokumenterer, at de har handlet strafbart.

»Der er ikke noget i vejen for, at man går efter virksomheden, fordi den har begået noget strafbart. Men det hindrer ikke, at man kan gå efter enkelte personer, fordi de har haft så central en rolle,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Uklar praksis

Gorm Toftegaard, der er en af Danmarks førende strafferetseksperter, påpeger, at der generelt har været få straffesager som den, SØIK nu skal kigge på.

»Men generelt gælder, at hvis en virksomhed har begået en strafbar handling straffes virksomheden – den juridiske person. Efter rigsadvokatens direktiver skal der desuden rejses tiltale mod personer i selskabets ledelse, hvis de har overtrådt reglerne forsætligt eller groft uagtsomt. Men praksis er langt fra klar,« siger han.

Det fremgår af Konkurrencestyrelsens redegørelse, at den øverste topledelse hos Falck – og dermed tidligere topchef Allan Søgaard Larsen – var orienteret og velvidende om de mange aktiviteter, Falck iværksatte i kølvandet på det tabte udbud tilbage i sensommeren 2014.

I en korrespondance mellem en Falck-medarbejder og et eksternt kommunikationsbureau tilbage i januar 2015 drøftes flere elementer i netop den kommunikationsstrategi, Konkurrencestyrelsen kritiserer. Her skriver en Falck-medarbejder undervejs, at en opdatering om kampagnens indhold er blevet rundsendt internt i virksomheden, og at virksomhedens øverste ledelse også har fået tilsendt e-mailen.

Allan Søgaard Larsen meddelte mandag aften, at han trak sig fra en række bestyrelsesposter hos medicovirksomheden Ambu samt Løkkefonden. Han forlod Falck i december 2016 i, hvad de fleste udlagde som en de facto fyring af bestyrelsen.

Allan Søgaard Larsen er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser.

SØIK har ikke mulighed for at kommentere den verserende sag, oplyser myndigheden.