Eksperter advarer mod at begrænse afdragsfriheden

Det vil gå hårdt ud over vækst og boligpriser, hvis man griber ind over for afdragsfrihed, advarer ekspert. Ifølge CBS-professor vil det være for vidtgående at begrænse alles adgang til afdragsfrihed.

Er der udsigt til et opgør med den danske realkreditmodel, hvis der pilles ved præmisserne for realkreditinstitutterne, og der åbnes for udenlandske aktører? Foto: Søren Palmelund Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et indgreb mod danskernes hang til afdragsfrie lån kan komme til at gøre rigtig ondt. For et tiltag, som er på tegnebrættet politisk, og som er blevet foreslået af nationalbankdirektør Lars Rohde kan vise sig ødelæggende for udviklingen på boligmarkedet, advarer flere.

En af landets mest ansete finanseksperter, CBS-professor Jesper Rangvid, der var formand for udvalget, som kortlagde finanskrisens årsager, er skeptisk over for Nationalbankens forslag, som f.eks. kan indebære, at man fremover kun må få afdragsfrihed op til 60 pct. imod 80 pct. i dag.

»Hvis man vil begrænse mængden af afdragsfrie lån, havde jeg som forsker med fokus på den finansielle stabilitet personligt været gladere, hvis man satte grænser for et realkreditinstituts eksponering frem for på den enkelte boligejer. Det sidste synes at være et noget mere omfangsrigt indgreb,« forklarer Jesper Rangvid, som i Rangvid-rapporten foreslog den såkaldte tilsynsdiamant med generelle begrænsninger for realkreditinstitutternes lån med afdragsfrihed som løsning på problemet.

»Vi har set efter krisen, at det har været svært at få gang i hjulene, fordi folk sidder med gæld og huse, som har en lavere værdi end lånet. Undersøgelser indikerer, at folk, der optog meget gæld inden krisen, har holdt igen med forbruget. Havde man afdraget på gælden, var huspriserne i første omgang nok ikke kommet så højt op, og faldet efter krisen havde ikke gjort så ondt.«

Omvendt mener Jesper Rangvid, at der er mange fordele ved afdragsfrihed, hvis man bruger den til at afdrage den dyre gæld først, eller for ældre som har lav gæld i boligen og ikke ønsker at afdrage.

Allerhelst havde Jesper Rangvid set, at sektoren med Nykredit/Totalkredit i spidsen selv havde formået at begrænse afdragsfriheden via den såkaldte tolagsbelåning, som realkreditkæmpen under topdirektør Michael Rasmussen nu er gået bort fra bl.a. for at være mere konkurrencedygtig, eller som via større ændringer i bidragssatserne på afdragsfrie lån.

»Det er ærgerligt, at institutterne ikke selv er lykkedes med at få nedbragt de afdragsfrie lån. Var det sket, ville der ikke være denne snak om et generelt lovindgreb,« siger Jesper Rangvid.Ifølge Realkreditforeningen har andelen af afdragsfrie lån været støt stigende siden deres indførelse i 2004, så de i dag ligger på 56-57 pct. Et politisk indgreb vil i høj grad ramme boligpriserne, lyder advarslen fra ekspert i boligøkonomi og boligpriser, lektor Jens Lunde fra CBS.

»Foretager man større begrænsninger i afdragsfriheden, vil det kunne mærkes på boligpriserne, der vil få et ekstra pres nedad. Det skal man være klar over, når man laver de her ting. Jo større indgreb, jo større bliver presset,« oplyser Jens Lunde med henvisning til, at især nye boligkøbere først og fremmest ser på den månedlige ydelse.

Trods konsekvenserne mener Jens Lunde, at det før eller siden bliver nødvendigt at foretage et indgreb, som begrænser afdragsfriheden.

»Før eller siden er det naturligt at lave ikke bare en lånegrænse på afdragsfrihed på 60 pct., men måske 40 pct. Det vil også være naturligt at indføre en begrænsning, så man kun kan få 20-årige lån f.eks. i Udkantsdanmark, hvor der er stor usikkerhed om den fremtidige værdiansættelse,« forklarer Jens Lunde. Men fra realkreditsektoren selv mener man slet ikke, at det er nødvendigt med et indgreb.

»Vi har ikke haft et forslag om at begrænse afdragsfrihed. Vi har sagt, at danskerne bruger afdragfrihed med omtanke. Men er der et politisk ønske om et indgreb, så må vi se på det. Det er vigtigt for os, at et indgreb tager hensyn til, at der skal være en rimelig konkurrence mellem realkreditten og andre kreditkilder som f.eks. bankfinansiering,« siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, som bl.a. organiserer Nykredit og BRFkredit, som netop er fusioneret med Jyske Bank.

Hun er også modstander af Nationalbankens forslag om at bruge en lavere lånegrænse som redskab.

»Det er ikke en blomst, der er groet i vores have. Det er vigtigt at forstå, at vi overhovedet ikke har haft nogen initiativer eller forslag om at begrænse afdragsfriheden. Danskerne bruger den med omtanke. Det er rigtigt, at der er en højere risiko, men den har vi imødekommet med højere bidragssatser på lån med afdragsfrihed.«

Udenlandske banker får en fordel

Også den konkurrerende organisation Realkreditforeningen, der huser Danske Bank og Nordea, er kritiske over for et politisk indgreb.

»Vores holdning er, at der er mange gode egenskaber ved afdragsfrie lån. Nogle realkreditselskaber har nedbragt deres andel af lånene, og man har arbejdet med prisincitamenterne og gjort afdragsfrihed dyrere og øget motivationen for at afvikle dyr gæld. Hvis politikerne ønsker vækst, hvorfor så begrænse afdragsfriheden, som jo er med til at stille boligejerne i en bedre økonomisk situation, fordi de kan afdrage den dyre gæld først?« spørger Realkreditforeningens direktør Karsten Beltoft.

Seniorrådgiver og ekspert i banker, Lars Krull fra Aalborg Universitet, mener, at et indgreb mod afdragsfrihed vil åbne en ladeport for udenlandske banker, som ikke nødvendigvis vil være ramt af samme begrænsning.