Når Lauritz.com-ejer Bengt Sundstrøm stiller sig frem i offentligheden, sker det som udgangspunkt i TV 2-programmet »Fantastiske hammerslag«, hvor den farverige auktionsveteran deler ud af sit liv.

I efteråret 2019 kunne TV-seere følge, hvordan Bengt Sundstrøm blev overvældet af et større adrenalinkick efter en køretur i Skandinaviens hurtigste racerbil.