Ejendomsselskaber købte op i svært 2012

En stor andel af de store ejendomsselskaber tjener kun penge på deres ejendomsinvesteringer, fordi finansieringsrenterne er historik lave, eller fordi de har finansieret ejendomsinvesteringerne med egenkapital.

To metrotog kører gennem Ørestaden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De 40 største ejendomsselskaber i Danmark måtte sid­ste år se de samlede realværdier udhulet af inflationen, fordi den almindelige værdiopskrivning var under én procent. En stor andel af de store ejendomsselskaber tjener kun penge på deres ejendomsinvesteringer, fordi finansieringsrenterne er historik lave, eller fordi de har finansieret ejendomsinvesteringerne med egenkapital. Hovedparten af ejendomsselskaber præsterede sidste år et afkast før værdiregulering på 3-5 procent, og stort set det samme efter værdiregulering. Resultaterne fremgår af Økonomisk Ugebrevs årlige Brancheanalyse af Top 40 Ejendomsselskabernes 2012-regnskaber.

Omkring de enkelte selskabers afkast er det meget klart Dansk Supermarked Ejendomme, som igen i år henter det højeste direkte afkast før værdiregulerin­ger. Afkastet er ligesom sidste år hele 12 procent, og det afspejler naturligvis ikke almindelige markedsvil­kår, da ejendommene udlejes til moderselskabet Dansk Supermarked. I gruppen med høje afkast ligger også ATP Portefølje, Nordea Pension Ejendomsselskab, AP Ejendomsaktieselskab og Ejendomsselskabet Norden II. Overraskende ligger også indkøbscenteret Rødovre Centrum med et solidt afkast.

Med lave afkast på ejendomsinvesteringerne ligger selskaber som Sygeplejerskernes Ejendomsselskab, som oven i købt har måttet notere faldende afkast før værdi­reguleringer. Afkastet var kun 2,5 procent sidste år, og i forhold til eksempelvis ATP Ejendommes afkast på det dobbelte betyder det for sygeplejerskerne en forskel på ca. 80 mio. kr. årligt. Også Goldsmidt Ejendomme ligger i den meget lave ende, og det samme gør City Apartment.

I forhold til de samlede ejendomsaktiver var der størst opskrivninger i Goldschmidt Ejendomme, Kgs. Nytorv aps, Ejendomsselskabet Norden III og Aktiesel­skabet Rødovre Centrum. Største relative nedskrivnin­ger var der i HD Ejendomme, SEB Ejendomme I, Nordea Pension Ejendomme og Pensam Ejendomme.

For de store ejendomsselskaber tegner der sig ak­tuelt et billede af, at de har stor fokus på at optimere de ejendomme, de allerede ejer, og at der generelt er mindre fokus på yderligere opkøb. Selvom finansie­ringsmulighederne er nærmest optimale, og boligejen­domme i hovedstaden fortsat meget attraktive, synes selskaberne over en bred kam at være præget af en af­ventende holdning.

Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev nr. 38.

Tilmeld dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsmail her