Eivind Kolding tvinges ud af comfort-zonen

Eivind Kolding Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Landets største pengekasser vokser eksplosivt. Dansk erhvervsliv – i hvert fald de store og større virksomheder – har det forrygende og tjener penge som aldrig før. Samtidig har de seneste fire-fem års uafbrudte kursstigninger lagt yderligere alen til den samlede formue i pengetankene. Både egenkapitalen og likviditeten bugner.

Det giver både muligheder og hovedbrud. Muligheder, fordi de pågældende pengeforvaltere får stadig større beløb stillet til rådighed, og hovedbrud, fordi alle verdens pengetanke jager (de samme) afkast og dermed gør det vanskeligere at få et tilfredsstillende højt afkast. Helt aktuelt således også i landets største pengetank, Novo A/S. Umiddelbart er det et positivt problem for Novo-chefen Eivind Kolding. Han skal levere et årligt tocifret afkast til sine ejere, Novo Nordisk Fonden.

Egentlig burde han pløje alle de kontanter, han får ind i kassen, tilbage og købe yderligere op i Novo A/S’ gyldne ben, medicinalkoncernen Novo Nordisk, som Novo A/S ejer 25 procent af. Det er helt overvejende Novo-aktien, der har gjort pengetanken Novo A/S rig på både kursværdier og likviditet.

Strategien i Novo A/S er dog ikke at gøre sig endnu mere afhængig af udviklingen i Novo Nordisk. Tværtimod. Det langsigtede mål er at mindske Novo A/S’ afhængighed af medicinalforretningen. Koldings opgave er at diversificere porteføljen. Finde nye og fremgangsrige selskaber, som skal kunne måle sig med afkastet i Novo Nordisk. Det er svært, som det kører for Lars Rebien og hans folk i øjeblikket.

Når man sidder over for Eivind Kolding i glashuset i Tuborg Nord i København, hvor Novo A/S deler hovedkontor med ejeren, Novo Nordisk Fonden, synes han ikke umiddelbart at ryste på hånden. Kolding er vant til de store tal, vant til presset fra sin tid i A.P. Møller - Mærsk og Danske Bank. Og et godt gæt er da også, at han har fuld opbakning både hos sin bestyrelse og hos sin ejer om, at Novo A/S ikke panikagtigt skal kaste sig ud i opkøbsræset – bare for at købe op. Virksomheder til salg er dyre i øjeblikket, og virksomheder i life-science, som Novo A/S strategisk har besluttet sig for at købe op i, er ekstraordinært dyre.

Derfor ser man da også Novo A/S kaste sig over andre områder, f.eks. det meget overraskende køb af ti procent af aktierne i den gamle danske ingeniørkoncern FLSmidth samt i ejendomskoncernen Dades. På samme måde som en anden pengekasse, nemlig Lundbeckfonden også har købt ti procent af aktierne i FLSmidth.

Andre af de største pengekasser, f.eks. Lego-pengetanken Kirkbi, har også udvidet investeringspaletten til andre områder. Og tanken med etableringen af A.P. Møller Holding er, at der her skal ophobes store værdier, der så skal bruges til at investere og købe op i andre selskaber end det børsnoterede A.P. Møller - Mærsk.

Disse pengetanke konkurrerer med andre potente investorer som kapitalfonde og pensionsfonde om at finde de mest givtige investeringer. Især pensionsfondene har kastet deres kærlighed på investeringer i infrastruktur, herunder energi. Det må man forvente, at også andre forvaltere vil kaste sig over, og derfor må det forventes, at både Novo A/S og andre pengetanke vil holde et vågent øje med eksempelvis DONG, som er planlagt til børsnotering om nogle måneder.

Selv om Novo A/S og Eivind Kolding kommer fra life-science, må man formode, at en stadig større del af pengeflowet kanaliseres over i alle mulige andre investeringer. Måske oven i købet i en Storebæltsbro, hvis staten vælger at sælge for at finde penge til at bygge Femern-forbindelsen.

Pengetanke som Novo A/S må i stigende grad kaste deres øjne på investeringer uden for deres comfort-zone, life-science. Den opgave definerer Eivind Koldings succeskriterie.