Et uforpligtende afbræk fra hverdagen og et frynsegode, som chefen hiver op af hatten til MUS-samtalen. Sådan ser mange medarbejdere på de uger eller måneder, som de bliver sendt på efter- og videreuddannelse, men sådan skal det ikke være længere. Flere offentlige og private virksomheder stiller i stigende grad krav om, at de milliarder af kroner, som de hvert år bruger på efteruddannelse til medarbejderne, skal kunne ses på bundlinjen.
»Vi ser i høj grad, at virksomhederne stiller krav om, at efteruddannelsen skal kunne bruges i medarbejderens efterfølgende arbejde og give værdi for firmaet,« siger Finn Skøtt Hansen, chefkonsulent hos Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling ved VIA University College i Horsens.
Ifølge Finn Skøtt Hansen har virksomhederne i flere år ønsket at få gavn af medarbejdernes efteruddannelse, men uddannelsesinstitutionerne er nu blevet klogere på, hvordan man kan inddrage medarbejderens daglige arbejde i undervisningen.
»Det betyder rigtig meget, hvordan man forbereder sig til uddannelsen. Medarbejderen og lederen skal inden uddannelsen går i gang blive enige om, hvad de vil have ud af kurset, og de skal overveje, om de har en konkret case at tage udgangspunkt i,« siger Finn Skøtt Hansen.
En konkret case kan eksempelvis være, at en gruppe hospitalsfolk skal udtænke forskellige innovationsprojekter til gavn for hospitalet.
»Jeg er netop i gang med at rette opgaver fra en gruppe, som har arbejdet med konkrete innovationsprojekter, der kan forbedre sundhedsvæsenet,« fortæller Finn Skøtt Hansen.
Projektledere hos Posten
To andre virksomheder, der lader medarbejderne arbejde med konkrete cases under deres efteruddannelse, og som grundigt forbereder, hvad medarbejderne skal lære, er PostNord AB og Kamstrup.
Hos Kamstrup er 16 medarbejdere i øjeblikket i gang med en projektlederuddannelse på VIA University College i Horsens, som de skal bruge til at ændre den måde, som firmaet udvikler nye produkter på.
»Vi er en virksomhed i stor vækst, hvor teknologiafdelingen i dag tæller 200 medarbejdere. Derfor har vi brug for at ændre hele vores måde at arbejde med produktudvikling på. Som led i den forandringsproces har vi valgt at opgradere vores kompetencer inden for projektledelse, blandt andet ved at tilbyde udvalgte medarbejdere et diplommodul,« siger Michael Stubbe, HR-chef i Kamstrup.
På samme måde gør man hos PostNord AB meget ud af, at medarbejdernes videreuddannelse skal give bonus på bundlinjen.
»Det er noget, vi stiller krav om, og vi skræddersyr derfor efteruddannelsen sammen med uddannelsesinstitutionen,« fortæller Henning Simoni, HR-konsulent hos PostNord AB.
Virksomheden har blandt andet skræddersyet et uddannelsesforløb til en gruppe specialister, som får kompetenceudvikling på Roskilde Universitet.
»Det er vigtigt, at vores specialister er helt fremme i skoene og kan hjælpe virksomheden med at gennemgå en masse forandringer,« siger Henning Simoni.
PostNord AB sender ifølge Henning Simoni »frygtelig mange« medarbejdere på efteruddannelse hvert år, men det er først for halvandet år siden, at virksomheden er begyndt at arbejde specifikt med »High Impact Learning«, som betyder, at efteruddannelsen skal gavne virksomhedens bundlinje.
»Tidligere har man eksempelvis sagt, at man skal bruge en projektleder, og så har man undersøgt, hvor man kan købe den slags kurser. Problemet er bare, at det er rigtig dyrt og ikke nødvendigvis giver den ønskede effekt,« siger Henning Simoni.
Vigtig forberedelse
I dag samarbejder PostNord AB målrettet med blandt andre Roskilde Universitet og VIA University College, hvilket sparer virksomheden for nogle penge, fordi de får støtte fra staten.
Finn Skøtt Hansen fra VIA University College i Aarhus gør opmærksom på, at det er utrolig vigtigt, at leder og medarbejder sammen forbereder sig til kurset, hvis de vil have et positivt resultat ud af efteruddannelsen:
»Kun 20 procent af den effekt, man får ud af kurset, kommer fra selve undervisningen. 40 procent kommer fra forberedelsen og de aftaler, man har lavet, inden kurset begynder. De sidste 40 procent af effekten afhænger af, om man kommer til at bruge de nye kompetencer efterfølgende.«