Efterforskningen mod detroniseret Danske Bank-topchef fortsætter

Bagmandspolitiet har droppet sigtelserne i hvidvasksagen mod seks ud af ni tidligere topchefer i Danske Bank. Men tre tidligere medlemmer af direktionen er fortsat sigtet, herunder tidligere topchef Thomas Borgen.

Thomas Borgen fratrådte sin stilling som Danske Banks topchef i september 2018 som følge af hvidvaskskandalen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Tidligere topchef Thomas Borgen og to andre forhenværende direktionsmedlemmer i Danske Bank er fortsat sigtet i sagen om hvidvask i bankens estiske filial.

Det bekræfter kilder over for Berlingske.

Torsdag kunne DR fortælle, at Bagmandspolitiet havde droppet sigtelserne mod i hvert fald seks af de tidligere topfolk.

Bagmandspolitiet har ikke efterfølgende ønsket at bekræfte, hvad der var status for de tre resterende sigtelser.

Men nu kan Berlingske altså fortælle, at tidligere topchef Thomas Borgen samt Lars Mørch og Henrik Ramlau-Hansen alle tre fortsat er sigtede.

Thomas Borgen forlod Danske Bank i september 2018, da resultaterne af en advokatundersøgelse af forholdene i den estiske filial lå klar. Thomas Borgen er i dag flyttet hjem til Norge.

Ved advokatundersøgelsen stod det klart, at »en stor del« af 1.500 milliarder kroner, der var strømmet igennem filialen, blev anset for mistænkelige, og at sagen dermed var en af de hidtil største kendte af sin art.

Banken fortsat sigtet

Sigtet er også fortsat Lars Mørch, som var øverste ansvarlige for Danske Banks erhvervskundeforretning fra 2012, herunder International Banking, som altså inkluderede den estiske forretning. Han forlod Danske Bank i april 2018 som den første som følge af hvidvasksagen.

Den sidste af de tre er Henrik Ramlau-Hansen, tidligere økonomidirektør i Danske Bank fra 2011 til 2016. Han var formand for Finanstilsynet, da sagen om hvidvask brød løs i offentligheden og måtte som følge af den forlade sin stilling hos bankernes vagthund.

De tre tilbageværende sigtede har alle det tilfælles, at de sad i direktionen i Danske Bank og dermed i juridisk forstand havde et mere vidtrækkende ansvar.

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra de tre tidligere direktørers advokater.

Fungerende statsadvokat hos SØIK – i folkemunde kendt som Bagmandspolitiet – Per Fiig, ønsker ikke over for Berlingske at kommentere oplysningerne:

»Vi har frafaldet sigtelserne mod seks personer, som har været sigtet i forbindelse med vores efterforskning af Danske Bank-sagen. Jeg kan hverken be- eller afkræfte, at der skulle være andre sigtede i sagen,« skriver han i en mail.

Per Fiig vil dog gerne bekræfte, at man fortsat efterforsker banken som juridisk enhed:

»Der er fortsat en efterforskning mod banken for at klarlægge, om der her kan gøres et strafferetligt ansvar gældende. Hvornår der kommer en afgørelse af det spørgsmål i forhold til selve banken, det kan jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt,« skriver han.

Sager i flere lande

Berlingske kunne i 2017 og 2018 afdække, hvordan mistænkelige kunder sendte store summer, der ifølge myndighederne stammede fra blandt andet korruption i Aserbajdsjan og økonomisk kriminalitet i Rusland og Østeuropa, gennem stribevis af konti i Danske Banks estiske filial.

Siden de første afsløringer har myndighederne i en række lande efterforsket banken for brud på de særlige hvidvaskregler, der stiller skrappe krav til bankers kontrol med kunderne og deres pengestrømme: Banker har pligt til at undersøge og indberette mistænkelige kunder eller transaktioner til myndighederne, hvilket Danske Bank – ifølge bankens egen advokatundersøgelse om sagen – i en lang række tilfælde undlod at gøre.

I Danmark betød det, at Bagmandspolitiet rejste sag mod Danske Bank og de ni tidligere chefer, hvor seks af sagerne altså er droppet nu. I Estland går myndighederne efter en række tidligere ansatte i banken, som mistænkes for at havde hjulpet bagmænd med hvidvask.

I USA er både det amerikanske justitsministerium og de amerikanske børsmyndigheder stadig i gang med at efterforske sagen. Her risikerer Danske Bank at få milliardstore bøder.

For nylig droppede en tredje amerikansk myndighed, OFAC-kontoret i det amerikanske finansministerium, en sag mod Danske Bank, da man ikke har fundet, at banken har brudt amerikanske sanktioner.