Efter skræmmende hændelse: Endnu en Boeing-flymodel undersøges

Undersøgelserne af Boeings 737-fly udvides, fordi en anden model benytter samme type af dørpanel, som rev sig løs og forsvandt i luften ved en ulykke 5. januar, og som har medført flyveforbud rettet mod 171 fly.

Endnu en Boeing 737-model vil blive undersøgt for at sikre, at ulykken, hvor et dørpanel rev sig løs i 4,9 kilometers højde og forsvandt, ikke skal gentage sig.

Sent søndag bad de amerikanske luftfartsmyndigheder, Federal Aviation Administration (FAA), alle flyselskaber, der anvender Boeing 737-900ER-fly om at gennemgå også disse fly.