Efter skandalerne: Her er linjerne for fremtidens Skat

I den nye kriseplan for Skat vil regeringen tilføre det kriseramte skattevæsen 1.000 nye medarbejdere og ekstra syv milliarder kr. frem mod 2020. I begyndelsen af 2017 præsenteres planerne for fremtidens Skat. Få overblikket her.

Foto: ERIK REFNER. Den første plan fra september 2015 hed »Skat ud af krisen«, hvilket vel må betegnes som mislykket i lyset af kriseplan nummer to – »Et nyt skattevæsen« – mindre end et år senere.
Læs mere
Fold sammen

Det er ikke en mirakelkur, der fra den ene dag til den anden løser alt.

»Men det er den eneste rigtige vej at gå, hvis vi skal sørge for, at vi også har et godt og effektivt skattevæsen om fem, ti og tyve år.«

Sådan sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V), da han 26. august i år præsen­terede sin anden kriseplan for Skat, siden han tiltrådte for blot halvandet år siden.


Den første plan fra september 2015 hed »Skat ud af krisen«, hvilket vel må betegnes som mislykket i lyset af kriseplan nummer to – »Et nyt skattevæsen« – mindre end et år senere.


Den nye kriseplan er et stort opgør med det kæmpe skattevæsen, som blev opbygget efter 2005, hvor den kommunale og statslige skatteforvaltning blev lagt sammen til landets største styrelse med 9.000 ansatte. Kæmpestyrelsen har især de senere år været hårdt ramt af en række skandalesager, senest sagen om fejlagtig udbetaling af udbytteskat for milliarder og det kuldsejlede IT-system EFI.


Siden toppunktet med de 9.000 ansatte i 2006 har Skat været udsat for en række hårde spare­runder af de mere end ni skatteministre fra fire forskellige partier, der har beklædt posten i perioden. I dag har Skat 6.100 ansatte.


De centrale punkter i planen er en massiv tilførsel af penge og medarbejdere samt en omstrukturering i separate styrelser. Det ligger allerede nu fast, at der oprettes nye styrelser til fire centrale opgaver: ejendomsvurdering, inddrivelse, told og udvikling. Cheferne her skal referere direkte til departements­chefen i Skatteministeriet, Jens Brøchner.


Det betyder også, at der i fremtiden ikke kommer til at være en samlet direktør for Skat.


Det er dog endnu uafklaret, hvordan den klassiske og langt største del af Skat, det vil sige personskatter, erhvervsskatter og motor, skal organiseres fremover.