Efter nye nøgletal: Økonomer frygter flaskehalse

Nye job vælter nu frem i et sådan omfang, at flere økonomer frygter flaskehalse og efterlyser reformer.

Foto: Keld Navntoft. »Hvis udviklingen på arbejdsmarkedet fortsætter i det nuværende tempo, vil der inden for relativt kort tid blive mangel på arbejdskraft,« siger Helge J. Pedersen, der er cheføkonom hos storbanken Nordea.
Læs mere
Fold sammen

Det myldrer frem med nye job. Samtidig er det private forbrug langsomt på vej op. Her går udviklingen dog noget trægt, men der er dog fremgang at spore. Dermed er jorden gødet for, at den samlede vækst i dansk økonomi bliver lidt større i den kommende tid, efter der nu har været syv kvartaler i træk med positiv vækst.

Helge J. Pedersen, cheføkonom hos Nordea

»Hvis udviklingen på arbejdsmarkedet fortsætter i det nuværende tempo, vil der inden for relativt kort tid blive mangel på arbejdskraft«


Alene i maj fik 4.600 lønmodtagere et arbejde. Dermed er beskæftigelsen steget med 34.555 over det seneste år og med hele 64.530 personer siden bunden i april for to år siden, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Den udvikling får nu flere økonomer til at advare mod mangel på arbejdskraft og deraf følgende faglige og geografiske flaskehalse, som presser lønnen op og stikker en kæp i hjulet på det forestående opsving.

»Hvis udviklingen på arbejdsmarkedet fortsætter i det nuværende tempo, vil der inden for relativt kort tid blive mangel på arbejdskraft,« siger Helge J. Pedersen, der er cheføkonom hos storbanken Nordea.

Han tilføjer, at det er helt nødvendigt, at der fokuseres mere på at få udvidet arbejdsstyrken og øget væksten i produktiviteten, hvis vi skal have et mere holdbart og vedvarende opsving herhjemme.

»Ellers risikerer flaskehalsproblemer og højere lønstigninger blot at banke økonomien ud af kurs på samme måde, som vi så fra 2004 til 2006,« siger Helge J. Pedersen.

Små lønstigninger

Hos AE-rådet peger chefkonsulent Erik Bjørsted dog på, at den aktuelle beskæftigelse stadig er 110.000 lavere end på toppen i 2008, og at eksempelvis de økonomiske vismænd har vurderet, at der stadig mangler at blive oprettet mindst 90.000 nye job herhjemme, før beskæftigelsen kan siges at være tilbage på et langsigtet mere normalt og strukturelt niveau.

»Så der er langt til egentlige flaskehalse herhjemme. Lønstigningerne er fortsat også meget moderate, og der er ikke tegn på, at det tager længere tid at besætte ledige stillinger end før,« siger Erik Bjørsted.

Han tilføjer dog, at der meget vel kan vise sig nogle ubalancer på arbejdsmarkedet om et par år, hvor virksomhederne kommer til at mangle faglært arbejdskraft samt personer med korte og videregående uddannelser, men hvor vi omvendt har overskud af ufaglært arbejdskraft.

»Derfor skal vi have fokus på reformer, som øger arbejdsstyrkens kvalifikations- og uddannelsesniveau,« siger Erik Bjørsted.

 

Efterlyser indgreb

Analytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank mener dog allerede nu, at der er tegn på mangel på arbejdskraft inden for specifikke områder.

»Derfor anbefaler vi, at der allerede nu fra politisk side bliver taget hånd om problemet, da reformer af arbejdsmarkedet ikke blot tager tid at implementere, men også kræver tid før de får den ønskede effekt,« siger Mikael Olai Milhøj.

Samme opfattelse har cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos. Han mener derfor, at der allerede ved det kommende forslag til næste års finanslov bør tages fat om problemet, så det ikke løses for sent.

»Det sker bedst ved at lave reformer af dagpenge og kontanthjælp, ligesom marginalskatten på arbejde kan sænkes. Så bliver det mere attraktivt at påtage sig overarbejde og arbejde mere produktivt,« siger han.

Forbruget skuffer

Det private forbrug steg også lidt i juni, hvis der kigges på den særlige detailomsætning. Men generelt har forbruget skuffet en del ind til videre i år, og i andet kvartal lå detailomsætningen ligefrem 1,1 procent lavere end i første kvartal. Men de fleste venter dog, at der snart kommer mere gang i forbruget, fordi beskæftigelsen stiger, renten er lav, boligmarkedet nærmest boomer, aktiekurserne skyder i vejret, og reallønnen er stigende. Det vil være i strid med al sund fornuft, hvis forbruget ikke snart kommer op i et lidt højere gear.

»Trods den seneste sløje udvikling i forbruget, venter vi fortsat en øget forbrugslyst hos danskerne senere på året,« siger makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen fra Sydbank.