Efter kaotisk forløb: Her er Nobelprisvinderne i økonomi

Nobelprisen i økonomi går til engelske Oliver Hart og finske Bengt Holmström. Det sker efter et opsigtsvækkende forløb.

Foto: PETER MUELLER. Nobelprisen uddeles i Sverige.
Læs mere
Fold sammen

Så er der sat navn på årets Nobelprisvinder i økonomi. Oliver Hart og Bengt Holmström løber med prisen, der netop er blevet uddelt i Sveriges Riksbank. Oliver Hart er 86 år og født i London, England, mens Bengt Holmström er 67 år og født i Helsinki, Finland.

Bengt Holmström Fold sammen
Læs mere

De vinder for deres såkaldte »kontraktteori«, der blandt andet behandler spørgsmål som, hvorvidt topchefer skal betales gennem aktie- eller bonusordninger? Om lærere, sundhedsplejere og fængselsvagter skal have faste lønninger eller aflønnes efter deres præstationer? Og om samfundsinstitutioner så som skoler, hospitaler og fængsler skal være offentligt- eller privatejet?

Juryen siger i sin begrundelse, at der er tale om en omfattende analyse af kontraktmæssige aspekter, der har stor betydning for blandt andet topledere og for samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor.

Afgørelsen er kommet efter et mildest talt kaotisk forløb. Økonomen Paul Romers arbejdsgiver på New York-universitetet Stern Business School udsendte nemlig en pressemeddelelse til flere medier, hvor de meddelte, at forskeren havde vundet prisen. Samtidig inviterede de alverdens erhvervsjournalister til en pressekonference, beretter AFP. Hurtigt fik skolen dog undskyldt og sagt, at der var tale om en forberedelse til, hvis Paul Romer skulle gå hen at vinde.

Nobelprisen i økonomi er i øvrigt særlig ved, at den modsat de andre priser først er kommet til senere. Den blev stiftet i 1968 af den svenske centralbank, Sveriges Riksbank. De andre priser er blevet til i 1895, hvor de som bekendt blev oprettet af den svenske opfinder og filantrop Alfred Nobel.

Oliver Hart Fold sammen
Læs mere

Blandt de forhenværende modtagere finder man stjerneøkonomer som Milton Friedman, James Tobin, Paul Krugman og Friedrich August von Hayek.

Sidste års vinder var Augus Deaton fra det amerikanske Princeton Universitet. Han vandt for sit banebrydende arbejde med, hvordan folk bruger deres penge og økonomisk ulighed.