Efter håndsrækning om arveafgift: Ikke det største problem

Erhvervsminister Simon Kollerup åbnede tirsdag for at lave en afdragsordning, så familieejede virksomheder fremover kan få retskrav på at kunne betale den omdiskuterede generationsskifteafgift over flere år end de nuværende 15. Nu peger flere virksomheder og erhvervsorganisationer dog på, at det ikke er det virkelige problem.

slo
Adam Foss er ejer og direktør af virksomheden Fossflakes, der producerer puder af kunstig sne. Han mener ikke, at en længere afdragsordning på arveafgiftsbetalingen er løsningen på en hårdere beskatning. Arkivoto: Bo Amstrup Fold sammen
Læs mere

S-regeringens planer om at hæve arveafgiften på generationsskifte har gennem længere tid skabt dybe panderynker hos landets familieejede virksomheder.

Den planlagte forhøjelse af arvebeskatningen fra de nuværende seks til 15 pct. vil få konsekvenser for fremtidige arbejdspladser, investeringer og skatteindtægter. Sådan har advarslerne med stigende intensitet lydt fra virksomhedsejere og erhvervsorganisationer.

Nu har advarslerne tilsyneladende fundet vej til Christiansborg. Erhvervsminister Simon Kollerup rakte tirsdag hånden frem i Børsen, da han åbnede for en lempelse af den planlagte arveafgift, som er en del af regeringens og støttepartiernes forståelsespapir.

Kollerup udtalte til Børsen, at virksomhedsarvingerne skal have retskrav på at kunne betale afgiften over langt flere år frem for ordningen i dag, hvor de kan søge om en afdragsordning, som henstiller gælden i 15 år.

»Det er med til at give vores erhvervsliv i Danmark en planlægningshorisont og er for mig en måde at vise seriøsitet over for de bekymringer, jeg har oplevet fra særligt Dansk Industri – men også andre dele af dansk erhvervsliv,« lød det tirsdag i Børsen.

Det er dog ikke det væsentligste problem, som erhvervsministeren tager fat i, mener flere virksomheder og erhvervsorganisationer.

Et godt udgangspunkt

En af de bekymrede virksomhedsejere er pudeproducenten Adam Foss, der til Berlingske har fortalt om de konsekvenser, der vil ramme hans livsværk, Fossflakes, hvis en større skat på generationsskifte bliver indført.

Konsekvenserne vil være så hårde, at Adam Foss ikke kan se, hvordan hans pudefirma skal overleve. Og han ser ikke, at en længere afdragsordning kan være løsningen på den hårdere beskatning.

»Man får jo uanset hvad en gæld, som man ellers ikke ville have, og som man ikke kan betale. Det betyder, at det ville blive sværere at drive virksomheden mod vækst og fremtid. Det er simpelthen et tegn på, at regeringen befinder sig meget, meget langt væk fra erhvervslivet,« siger han.

Pudeproducent Adam Foss

»Man skal løse det fundamentale problem. I stedet for bare at sige: »Hvordan kan vi dræne virksomhederne lidt langsommere?« Det er at stikke folk blår i øjnene.«


Hos erhvervsorganisationerne Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri samt Landbrug & Fødevarer kvitterer man for håndsrækningen fra erhvervsministeren. En håndsrækning, som alle betegner som et godt udgangspunkt for at indlede endnu en diskussion om arveafgiften.

Men ifølge organisationerne er muligheden for at betale afgiften over mere end 15 år langt fra det centrale i debatten. Det er derimod et afsæt til at tage hul på den vigtigste diskussion, mener de.

»Det vigtige er, hvad man skal betale skatten af. Vi skal have et mere sikkert grundlag at beregne afgiften ud fra. Det er meget vigtigere, end om den skal betales over 15 eller 30 år,« siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef hos Dansk Byggeri.

Ingen ved, hvad det koster

Ifølge Børsen inviterer Simon Kollerup netop erhvervslivet indenfor til en dialog om, hvordan virksomhederne skal værdifastsættes, når det skal afgøres, hvor stort et grundlag der skal betales arveafgift af. Det er her, det centrale slag skal stå.

Som det er i dag, beregner skattemyndighederne en virksomheds værdi ved at inddrage en vurdering af den fremtidige indtjening og goodwill. Det bliver en form for fiktiv handelsværdi, som virksomhederne ikke kan forberede sig på.

Det er netop beregningen af, hvor stor afgiften i sidste ende bliver i kroner og øre, som pudeproducenten Adam Foss ligeledes ser som det fundamentale problem.

»Selvfølgelig skal værdisætningen ændres, for det hænger slet ikke sammen. Så længe der ikke er en fast model, som man kan forholde sig til, vil man med usikkerheden nok vælge at sælge sin virksomhed,« lyder det fra Adam Foss, som uddyber:

»Man skal løse det fundamentale problem. I stedet for bare at sige: »Hvordan kan vi dræne virksomhederne lidt langsommere?« Det er at stikke folk blår i øjnene,« siger han.

Efterspørger klarere regler

Hos Dansk Industri er man enig med virksomhedsejeren.

»De inviterer til dialog om værdifastsættelsen, og det er i virkeligheden endnu vigtigere end tidshorisonten. Det er et kæmpe problem i sig selv, at der ikke er nogle klare regler for, hvordan man opgør værdien. Derfor kommer nogle virksomheder til at betale en meget høj skat – på grund af de brede værdifastsættelser,« siger Kent Damsgaard, direktør i DI.

Hos både Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og Landbrug & Fødevarer mener man, at hele tilbagerulningen af arveafgiften er en grundlæggende dårlig idé.

Det handler om, at vi skal finde en måde at gøre stigningen så lidt skadelig som muligt på,« konstaterer Torben Liborius.

Hos Dansk Erhverv er skattepolitisk chef, Jacob Ravn, enig:

»Vi ville selvfølgelig foretrække, at man ikke rullede afgiften tilbage, men vi er glade for, at ministeren har lyttet, og vi vil gerne mødes for at snakke om en langtidsholdbar løsning. Afdragstiden er selvfølgelig et element i det,« siger han og fortsætter:

»Men i vores verden bliver man nødt til at kigge på værdifastsættelsen, og vi er nødt til at finde en eller anden skematisk model, så man inden et generationsskifte ved, hvad det vil koste, og det bør tage udgangspunkt i egenkapitalen.«

Minister forstår bekymring

Erhvervsmininsteren anerkender virksomhedernes behov for at planlægge længere ud i fremtiden.

»Vi har stor forståelse for, at der er behov for en planlægningshorisont i forbindelse med et generationsskifte. Et generationsskifte skal kunne planlægges i god tid, og det skal der selvfølgelig tages hensyn til. Derfor har vi foreslået at forlænge perioden for henstandsordningen markant, ligesom vi skaber sikkerhed for virksomhederne ved at indføre et egentligt retskrav på ordningen,« siger erhvervsminister Simon Kollerup i et skriftligt svar til Berlingske

»Vi vil selvfølgelig ikke gøre det på en måde, der hindrer vores gode danske virksomheder i at køre videre. Vi lytter til de bekymringer, Dansk Industri, de familieejede virksomheder m.fl. har fremført. Derfor vil regeringen nu gå i dialog med aktørerne,« tilføjer ministeren.