Efter fusionsfiasko: MTG vil ind på det danske telemarked

Efter kurven fra TDC ser MTG sig om efter et mobilselskab i Danmark.

Foto: Uffe Weng
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Til trods for de kuldsejlede fusionsplaner med danske TDC har MTG ikke opgivet idéen om at komme ind på det danske telemarked og tilbyde mobilabonnementer.

Det fortæller administrerende direktør i MTG i Norden, Anders Jensen, til netmediet Itwatch.

»Vi ønsker at tilføje mobil til vores portefølje i Sverige, Norge, Danmark og Finland, og det er kommet mere på radaren nu,« siger Anders Jensen til Itwatch.

Anders Jensen har tidligere været topchef i netop TDC.

MTG ønsker dog ikke at eje sit eget netværk, men vil i stedet leje sig ind hos en operatør.

»Vi gør det ikke for bare at udbyde mobiltelefoni, og vi tager ikke bare mobilabonnementer og kombinerer med Viaplay. Det er ikke godt nok. Vi vil tage Viaplay og mobilabonnementer og skabe tjenester, der er unikke for det mobilabonnement med alt vores indhold,« siger Anders Jensen.

Han oplyser dog, at selskabet ikke er i forhandlinger med netværksoperatører i øjeblikket.

/ritzau/FINANS