Berlingskes afsløringer af, hvordan en af finanskrisens hovedrolleindehavere, Kenneth Schwartz Thomsen, fortsat opererer i skyggerne, har vakt opsigt på Christiansborg.

Selvom Schwartz Thomsen skylder 1,2 milliarder kroner og officielt kun har 41,02 kroner på kontoen, er han fortsat involveret i ejendomshandel over store dele af Danmark. Dette på trods af, at han er idømt ti års konkurskarantæne og er gået personligt konkurs.