Efter 40 års forbud: Obama vil lade olien flyde

Præsidentens administration overvejer nu at lempe lovgivning tilbage fra 70'ernes oliekriser, så USA igen kan eksportere råolie.

Foto: JIM WATSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA er verdens tredjestørste olieproducent. Men det sorte guld bliver inden for landegrænsen. Siden begyndelsen af 1970'erne har amerikanske virksomheder nemlig alene måttet eksportere benzin og diesel, men ikke råolie. Indtil nu.

Obama-administrationen overvejer nemlig at lempe reglerne, skriver The Wall Street Journal.

Tirsdag sagde energiminister Ernest Moniz, at det stadigt større udbud af indenlandsk olie ikke er egnet til at blive raffineret inden for landets grænser.



»Vi vidste, at det her ville komme, og vi har forventet eksport af råolie i et stykke tid,« siger Rober Campbell fra det London-baserede researchfirma Energi Aspects Ltd. til Bloomberg News. »Det bliver ikke helt en game changer, men det er helt bestemt det næste skridt mod at give markedet en vis lettelse.«

Skulle Obama gøre overvejelserne til alvor, vil han dog givetvis møde modstand på Capitol Hill. En række kongresmedlemmer, først og fremmest fra hans eget parti, har nemlig udtryk bekymring for, hvad olieeksporten kan betyde for de hjemlige oliepriser.



»Urolighederne i Ukraine og Mellemøsten beviser det fortsat vigtige i at reducere vores afhængighed af olie fra ustabile regioner,« siger den demokratiske senator Edward Markey. »Det var Kongressen, der vedtog dette forbud, og det burde være Kongressen, der beslutter, hvorvidt det nogensinde skal ophæves.«

Lovgivningen fra 1975 var en reaktion på oliekrisen udløst i de arabiske lande, og den har sikret amerikanerne en vis selvforsyning og lavere oliepriser siden.