Efter 16 år får Daells Bolighus ny direktør

Daells Bolighus får ny direktør efter 16 år, efter Carsten Rojh har besluttet at fratræde.

Daells Bolighus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann

Efter 16 år på pinden får Daells Bolighus ny direktør, da Carsten Rojh har besluttet at fratræde.

Han har stået i spidsen for bolighuset i de gode år, men også i de hårde tider. Siden 2007 har pengene fosset ud af møbel-koncernen. Alene i 2012 løb underskuddet op på hele 20 millioner kroner.

Den ny mand på posten er 48-årige René Rottgarn. Han har fra 1986 til 1999 været i Ikea, hvor han de sidste år var butikschef i Ikea Odense. Indtil 2012 var han direktør i Mega Møbler i Odense. René Rottgarn tiltræder 16. januar 2015.

Daells Bolighus er en del af Harald Nyborg-koncernen sammen med blandt andre Jem & Fix. Der er fem bolighuse i henholdsvis Glostrup, Odense, Holbæk, Hillerød og Kolding.