Edward Breen overtager roret i kemigigant

Den amerikanske kemigigant Dupont , der i 2011 købte Danisco og blandt andet er konkurrent til de danske selskaber Novozymes og Chr. Hansen, har nu fundet den mand, der skal stå i spidsen for selskabet.

Læs mere
Fold sammen

Det bliver Edward Breen, der har været midlertidig administrerende direktør og bestyrelsesformand i koncernen. Nu bliver han det så permanent.

Breen har i otte måneder har titel af "midlertidig" - og den 59-årige nyudnævnte topchef erstatter Ellen Kullman, der går på pension.

Edward Breen kommer fra Tyco, hvor han var i ti år, og hvor hans opgave var at bryde selskabet op i mindre dele og sælge det.

- Breen er højt kvalificeret. Investorerne vil tage godt imod ham, siger Jim Sheehan, analytiker hos SunTrust Robinson Humphrey, til Bloomberg.

Breen har allerede i den mellemliggende periode lagt sig ud med en af koncernens store aktionærer Trian Find Management LP. Trian er den femtestørste aktionær i Dupont - og uenighederne gik netop på en opsplitning af kemigiganten. Men nu har Trian skiftet holdning og har godkendt udnævnelsen.

Ed Have, der er en af stifterne af Trian, sagde til CNBC før udnævnelsen, at Dupont vil mere værd efter en opsplitning, fordi mindre enheder vil få større "fokus", og det vil resulterer i bedre driftsresultater.

- Vi har planer om at dykke ned i detaljen og se på vores omkostningsstruktur og fordelingen af kapital for at sikre, at vi leverer et passende afkast til vores aktionærer, lød det fra Breen mandag, efter udnævnelsen var blevet offentliggjort.

I samme omgang nedjusterede Dupont i forventningerne til årets resultat på grund af svagere landbrugsmarkeder i Brasilien samt den stærke dollar.

En aktie i Dupont steg mandag med 4,1 pct. til 51,28 dollar.