EBay afviser at sælge PayPal

Aktivistinvestor Carl Icahn køber op i internetauktionshuset og vil sælge betalingstjenesten PayPal oven på godt juleregnskab.

Julesalget blev godt for internetauktionshuset EBay, som også ejer betalingstjenesten PayPal, som nu udgør 40 procent af omsætningen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Internetauktionshuset EBay havde en god jul og tjente flere penge, men milliardæraktivisten Carl Icahn mener, at det er på tide, at EBay skiller sig af med betalingstjenesten PayPal.

EBays overskud i 4. kvartal endte på 850 millioner dollars mod 751 millioner for et år siden. Omsætningen steg med 13,5 procent til 4,53 milliarder dollars på de sidste tre måneder i 2013, og forventningerne til 2014 lyder på en samlet omsætning på mellem 18 og 18,5 milliarder dollars.

Carl Icahn er elsket og hadet, fordi han som investor blander sig særdeles ivrigt i de selskaber, som han køber sig ind i. Samtidig med EBays regnskab meddelte han, at han netop havde købt en aktiepost på 0,8 procent i selskabet, og han har også udpeget to af sine ansatte til at træde ind i EBays bestyrelse.

Afviser salg

Han gjorde det samtidig klart, at EBay bør sælge sin netbetalingstjeneste PayPal, som er en af de mest benyttede verden over, hvis man ikke ønsker at betale med kreditkort.

Det blev dog straks afvist af EBay, som ser store gevinster ved at have netop PayPal i sin fold. EBay købte PayPal i 2002 for 1,5 milliarder dollars. PayPal omsatte alene 1,84 milliarder dollars i oktober-december, hvilket er 19 procent mere end for et år siden, og i dag udgør PayPal omkring 30 procent af EBays samlede omsætning.

EBay-aktien steg med 12 procent i timerne efter Carl Icahns udmelding.