Easyjet sender forventningerne i sky

Easyjet hæver forventningerne til sit forskudte regnskabsår 2014/15 til et overskud før skat på 675 til 700 mio. pund.

Foto: DENIS CHARLET.
Læs mere
Fold sammen

Easyjet hæver forventningerne til sit forskudte regnskabsår 2014/15 til et overskud før skat på 675 til 700 mio. pund. Tidligere forudså Easyjet et resultat på 620 til 660 mio. pund. Det rapporterer Bloomberg News.

Meldingen følger en trafikstatistik i august, hvori Easyjet melder om uventet høje enhedsindtægter.

I alt fløj 7.064.931 passagerer med Easyjet i august mod 6.612.075 passagerer året før. Belægningsgraden var på 94,4 pct. mod 94,2 pct. sidste år.