Easyjet meldes interesseret i at købe dele af kriseramte Air Berlin

Læs mere
Fold sammen

Det britiske luftfartsselskab Easyjet meldes interesseret i at overtage dele af den kriseramte branchekollega Air Berlin, rapporterer Bloomberg News.

Ifølge det finansielle nyhedsbureau er Easyjet klar til at gå efter de dele af Air Berlin, som den tyske konkurrent Lufthansa ikke ønsker at overtage. Lufthansa har tidligere været meldt ud som en interesseret køber af Air Berlin, som gennem et stykke tid har været hårdt presset på økonomien.

Interesserede købere har deadline fredag for at komme med bindende bud på Air Berlin.

/ritzau/FINANS