E-readere fyldt med børnesygdomme

NEW MEDIA DAYS E-læserne kan sagtens erstatte bøger. Men børnesygdommene er i fuldt udbrud – og de er langt fra klar til at håndtere aviser. Endnu.

Foto: Mikkel Møller Jørgensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Amazon-stifter Jeff Bezos i maj i år pludselig lancerede det nyeste skud på Kindle-stammen, ændrede han med et trylleslag på hele dagblads- og magasinbranchen – og på læsernes måde at købe produkterne på. Eller også gjorde han ikke. Meningerne er nemlig delte omkring, hvilken rolle de såkaldte e-læsere kommer til at spille for journalistikken, men sikkert er det, at Amazons nye Kindle DX er kommet til verden efter massiv interesse fra de økonomisk trængte amerikanske dagblade, der efterspurgte en mere omkostningseffektiv måde at udkomme på.

Nyere e-læsere leveres nemlig med indbygget SIM-kort, så de kan modtage dagens avis digitalt via mobilnettet. Det har fanget de amerikanske avisers opmærksomhed, fordi de på denne måde kan spare hele distributionskæden fra trykkeri og postkasserne væk i ét hug og erstatte det med en langt mere rentabel model. Faktisk har webmagasinet Silicon Alley Insider beregnet, at det koster dobbelt så meget for New York Times at trykke og distribuere avisen i et år, som det ville koste bare at sende alle abonnenterne en gratis Kindle.