E-handlen hædrer de bedste i aften

Torsdag aften samles 600 gæster fra den danske e-handelsbranche i Falconer Salen for at kåre og fejre vinderne af E-handelspriserne 2014.

Ved sidste år prisuddeling i Falconer Salen løb Unisport med FDIHs Guldpris. Hvem der løber med den og de andre 12 priser for 2014, afgøres torsdag aften. Foto: FDIH Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det bliver en festlig omgang, når Foreningen for Dansk Internet Handel, FDIH, uddeler årets E-handelspriser i Falconer Salen på Frederiksberg torsdag aften.

»Prisfesten er en fejring af de bedste i e-handlens mange discipliner, og i år har vi virkelig oplevet toppen af dansk e-handel. Konkurrencen har været benhård, men det er kun positivt, for det viser med rette, at de danske webshops er med helt fremme,« siger Annette Falberg, der er administrerende direktør for FDIH.

Hun tilføjer, at det danske marked for e-handel udmærker sig både til salg på tværs af grænser, satsninger på nye platforme og det kreative arbejde med at udarbejde nye forretningsmodeller.

Til torsdagens prisfest vil der blive uddelt 12 priser. Udover hovedprisen - E-handelsprisen Guld - er der tre nominerede i følgende 11 kategorier:

Bedste B2C-virksomhed - over 30 mio.

Magasin
Nicehair.dk
Saxo.com

Bedste B2C-virksomhed - under 30 mio.

Boliga
Junkbusters
ShopUSA

Bedste B2B-virksomhed

Autobutler
E-conomic
Lasertryk.dk

Bedste nye e-handelsvirksomhed

AllUnite
Dinero
Remove the background

Bedste omnichannel-virksomhed

Bolia
Brødrene Dahl
Matas

Bedste mobile løsning

MobilePay - Danske Bank
EasyPark
Lauritz.com

Bedste cross border-virksomhed

Miinto
Smartguy
Unisport

Bedste re-design af webshop

Carl Ras
Drivr
Sportmaster

Bedste e-handelscase

Bellmetric for Codan
In2media og Trifork for Danske Bank
Stibo Systems for IC Companys

Brancheprisen Livsstil

B&O Play
Normann Copenhagen
Shoethebear.com

De nominerede er nøje udvalgt af en jury på baggrund af de begrundelser, virksomhederne har givet over for juryen tidligere på måneden.

E-handelsprisen er blevet uddelt siden år 2000 af FDIH. Sidste år løb Unisport med E-handelsprisen Guld, og blev senere nummer 3 i den europæiske finale i Barcelona.