E-bøger, 3D og tavle-PCer indtager Las Vegas

Verdens største messe for forbrugerelektronik - alt udstyr med strøm på - åbner torsdag i spillebyen Las Vegas. Google smugstarter med sin egen mobiltelefon.

Chuck Thompson er som tusindvis af andre udstillere i fuld gang med de sidste forberedelser til verdens største messe for forbrugerelektronik, CES i Las Vegas, som åbner 7. januar. Han sætter en trådløs subwoofer (bashøjttaler) op på KEF-standen. Foto: Steve Marcus, Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Google snupper søgelyset, endnu før verdens største messe for forbrugerelektronik - Consumer Electronics Show (CES) - i spillebyen Las Vegas i det sydvestlige USA åbner. Her vil 3D-fjernsyn, elektroniske bøger og håndholdte computere med håndskriftsgenkendelse ellers præge dagsordenen - sammen med titusindvis af andre nyskabelser med strøm på.

Allerede i 2009 blev der faktisk solgt over en million 3D-TV-apparater. Det svarer til mindre end en procent af det samlede TV-salg, men i 2012 forventer analysefirmaet DisplaySearch, at ni millioner 3D-TV langes over disken.

Chipproducenten AMD og Blu-ray-brancheforeningen vil vise 3D-underholdning i højdefinition (HD) på CES-messen.

Elektroniske bøger - jo, da

E-bøgerne ventes også at sætte sig på overskrifterne. Fra at være noget halvunderligt er elektroniske eller digitale bogudgivelser begyndt at blive populære. Først og fremmest vejer de intet sammenlignet med murstensromanerne, dernæst er det ofte billigere end papirudgaven, og endelig er selve e-bogslæserne (altså det udstyr, som man læser e-bøgerne på) nu begyndt at komme ned i pris.

Analysefirmaet Forrester forventer, at der alene i år i USA sælges seks millioner af de yderst medtagelige læseskærme, som i øvrigt formodes snart også at komme i farvemodeller, altså på skærmen.

Skriv på skærmen

Endelig er tavle-PCer - bærbare computere med trykfølsom skærm, som er i stand til at forstå håndskrift - ved at trænge ind på PC-markedet. De har eksisteret i årevis men virket dårligt og kostet dyrt. Det skal der nu laves om på.

Tavle-PCen skal kriges med de ultrabærbare og prisbillige mini-PCer, som skabte en revolution på computermarkedet og i dag er det eneste, der storsælger. Mini-PCerne har skærme på op til 10 tommer og er beregnet til dagligdags opgaver på farten med Internet-forbindelse.

Freescale Semiconductor vil på CES-messen vise sin tavle-PC i den betalelige ende, nemlig til omkring 1.000 kroner, med trykfølsom skærm, trådløst net, 3G-modem og Googles Android eller Linux som styresystem.

Sammenkobling af alt

Ellers står der - som snart sagt altid - sammenkobling på menuen. Endnu mere teknologisk udstyr skal fungere (gnidningsløst!) sammen, og teknologien skal endnu længere ind i f.eks. biler.

Business.dk følger CES-messen dagligt. Kik med på www.business.dk/tech-mobil.