Dyrere boliglån er pisk frem for gulerod

Efter Nykredit vælger nu også Realkredit Danmark at hæve bidragssatserne på kundernes boliglån. Det sker ikke for at tjene flere penge, men for at leve op til lovkrav, der skal forhindre for store økonomiske konsekvenser ved nye finansielle kriser.

Foto: Mikkel Møller Jørgensen. Realkredit Danmarks adm. direktør, Carsten Nøddebo, følger nu i Nykredits fodspor og hæver bidragssatserne for de kortfristede flexlån.
Læs mere
Fold sammen

De billigste boliglån bliver dyrere – nu også i Realkredit Danmark. Forklaringen på prisstigningerne fra landets næststørste realkreditinstitut er, at det er nødvendigt for at overholde kravene fra Finanstilsynet. Men Forbrugerådet er kritisk og påpeger, at Realkredit Danmark frem for at svinge pris­pisken kunne bruge en gulerod til at flytte kunderne til mere sikre lån, så tilsynets krav overholdes.

Pr. 1. oktober stiger det løbende gebyr kaldet bidragssatsen hos Realkredit Danmark med 29 pct. for kunder med F1- og F2-lån, mens kunder med F3- og F4-lån får en prisstigning på 23 pct.

Det er nye lovregler, der bestemmer, at realkreditinstitutterne ikke må have en for stor andel af kunder med de korte rentetilpasningslån såsom F1-lånet, da disse lån anses for at være særligt risikofyldte.

Derfor hæver Realkredit Danmark (RD) nu priserne på de mest risikofyldte lån og tilbyder samtidig gratis omlægning til lån med mindre risiko. Dermed vil Realkredit Danmark have kunderne flyttet over i de sikre lån eller få kunderne til at betale den meromkostning, som det fremover vil give realkreditinstitutterne at have mange risikofyldte lån.

Øget bevidsthed om risiko

Manøvren foretages altså ikke blot for at øge indtjeningen, påpeger også Lars Krull, bankforsker ved Aalborg Universitet.

»Man skal lægge mærke til, at Realkredit Danmark ikke sender en børsmeddelelse ud, for de ønsker egentlig ikke at tjene flere penge på det her. De ønsker, at kunderne enten er bevidste om, at det koster mere, eller at de skifter over i et andet produkt, som ikke koster mere,« siger Lars Krull.

Prisforhøjelserne udløser dog kritik fra Forbrugerrådets seniorøkonom Morten Bruun Pedersen. Han mener, at Realkredit Danmark lige så godt kunne have lokket med gulerod i stedet for at benytte pisk.

»De siger, at det ikke sker for at skabe indtjening – kun for at opfylde krav i tilsynsdiamanten (retningslinjer fra Finanstilsynet, red.). Men det kan man jo også opnå ved at sætte prisen ned på de traditionelle lange lån, som de gerne vil have folk over i. Det behøver ikke altid være pisken – man kan også bruge guleroden,« siger han.

Det er Lars Krull enig i, men han påpeger, at der er for lidt konkurrence blandt realkreditinstitutterne til, at det sker.

»Vi har jo ikke en konkurrence, hvor man konkurrerer reelt,« siger han og minder om, at vi fortsat har meget billig finansiering i Danmark.

Spørgsmålet blandt landets boligejere er nu, om de resterende realkreditselskaber, Nordea Kredit og BRFkredit, følger trop og hæver priserne. Det kan meget vel ske, siger Lars Krull.

»Det kommer jo an på, hvilke låntyper deres kunder har. Hvis de også har for mange af de korte rentetilpasningslån, vil de også prøve at få dem over i lån med længere tid mellem refinansieringerne, og der er kun ét lokkemiddel; det er prisen,« siger han.

Da Nykredit hævede priserne i februar, oplyste Nordea Kredit, at der ikke var planer om prisstigninger. Nu udelukker selskabet ikke prisstigninger.

»Vi følger naturligvis området med en betydelig interesse, men det er ikke en diskussion, vi ønsker at føre i TV og aviser. Vi har noteret os, at RD har meldt ud, at de hæver deres bidragssatser, og vi vil fortsætte med løbende og grundigt at analysere, hvordan vi skal forholde os til de stigende kapitalkrav, tilsynsdiamanten og den aktuelle markedssituation,« siger Torben Laustsen, der er bankdirektør for privatkunder i Danmark.

Jyske Bank ser tiden an

Jyske Bank og BRFkredit har tidligere sagt, at de holder priserne i ro året ud. Og ordførende direktør i Jyske Bank Anders Dam har hverken kommentarer til RDs prisændringer eller nye meldinger i forhold til det, koncernen med banken og BRFkredit hidtil har meldt ud.

Carsten Nøddebo, adm. direktør i RD, påpeger, at hans kunder kan undgå en stigning i deres samlede ydelse, hvis de skifter til et såkaldt Flexkort – en lånetype, der generelt går under betegnelsen korte rentelån i realkreditinstitutterne. Lånetypen er skruet sammen, så den bagvedliggende obligation løber i mindst tre år, mens renten følger den halvårlige CITA-rente. Og netop det, at obligationen bagved løber i mindst tre år, er nøglen til, at bidragssatsen – det løbende gebyr på et realkreditlån – ikke sættes op.

»Ved den seneste rentetilpasning har vi forlænget obligationernes løbetid fra tre til fire år, og over tid vil vi arbejde på at forøge løbetiden på de bagvedliggende obligationer. Det er grunden til, at vi friholder dem for prisstigningen,« siger Carsten Nøddebo.

Han påpeger også, at bidragssatsen på fastforrentede lån nu er endnu lavere end på flekslån med rentetilpasninger med mellem et og fire års mellemrum. Med en belåning på de tilladte 80 pct. koster et fastforrentet lån en bidragssats på 0,68 pct., mens flekslånene F1 og F2 fra 10. september, når prisstigningerne træder i kraft, kommer til at koste 1,11 pct. i bidragssats.