Dyre IT-udbud ender med dårligere løsninger

Stramme udbudsregler betyder, at offentlige udbydere ender med omkostningstunge og forældede IT-løsninger - både købere og sælgere efterlyser enklere regler.

Det koster gennemsnitligt over 230.000 kroner for en virksomhed at lave et tilbud på et offentligt udbud. Fold sammen
Læs mere

Den offentlige sektor får gårdagens IT-løsninger og betaler dyrt for den. Selv om IT-virksomhederne har smartere løsninger på lager, så er de bundet af udbudsreglerne til kun at tilbyde det, der bliver efterspurgt - også selv om det ikke er det smarteste. Processen er samtidig bureaukratisk og omkostningstung for alle parter.

Som reglerne er i dag, er der ikke mulighed for dialog mellem den offentlige indkøber og de virksomheder, der skal levere varen. Udbudsreglerne forbyder nemlig kommunikation mellem parterne. Derfor ender de fleste IT-indkøb som lange bestillingssedler, som ikke tager højde for teknologisk udvikling og nyeste metoder.

”It-leverandørerne burde i stedet bruge kræfterne på at udvikle innovative løsninger i samarbejde med kunderne. Men udbudspraksis gør, at de ender med at bruge tiden på bureaukratisk udbudsmateriale – og mange opgiver helt at deltage i udbud. Taberne bliver de offentlige kunder, og dermed i sidste ende os alle sammen,” siger Morten Bangsgaard, direktør i IT-Branchen.

Det koster gennemsnitligt 230.000 kroner at lave et tilbud til et offentligt udbud. På årsbasis bruger danske virksomheder 4,6 milliarder kroner på at byde på de offentlige opgaver. Det er penge, der er spildt, hvis man ikke får kontrakten.

"Transaktionsomkostningerne er ekstremt høje og kan vise sig at være spildte. Og hvis man får kontrakten, kan man være forhindret i at levere den smarteste løsning. Det er utilfredsstillende vilkår at arbejde under, men det værste er, at det i sidste ende kan koste arbejdspladser," siger Morten Bangsgaard.

Det offentlige køber hvert år IT-ydelser for omkring 14 milliarder kroner. Men konkurrenceudsættelsen af de offentlige indkøb bremser for innovation. De offentlige indkøbere er af sagens natur ikke på samme forkant med udviklingen, som de specialister, der skal levere ydelserne. Men fordi udbuddene skal specificeres i præcise krav, ender de ofte med at efterspørge gammel teknologi. Og det koster på sigt arbejdspladser, fordi virksomhederne er bundet af fortidens meritter frem for nytænkning.

Besynderligt nok er virksomhederne ikke alene med kritikken af udbudsreglerne. Også det offentlige ønsker mere fleksible regler på området.

"Det er rigtigt, at der er meget stramme regler for dialog med virksomhederne. Og i sidste ende betyder det, at man bestiller gårsdagens IT-løsninger, fordi det er dem, man kender. Det er ikke optimalt, for IT-området udvikler sig utroligt hurtigt," siger Rikke Thorlund Haahr, chef for offentligt-privat i kommunernes interesseorganisation KL.

EUs udbudsdirektiv giver mulighed for at bruge en udbudsform kaldet "konkurrencepræget dialog" i særligt komplicerede udbud. Herhjemme er det dog kun 0,2 procent af udbuddene, der bliver gennemført på den måde. Efter staten led et nederlag i udbudsklagenævnet over den type udbud, har det offentlige nemlig ikke turde benytte metoden.

Netop nu er et nyt udbudsdirektiv i høring i Europa Parlamentet, efter kommissionen fremlagde sit forslag i december. I efteråret indeholdt et tidligere udkast af kommissionens forslag til et nyt direktiv mulighed for langt større grad af dialog omkring udbuddene. Men det er trukket tilbage i kommissionens endelige udkast. 

"Det er meget ærgerligt, for netop IT-branchens eksempel viser bare, at der er brug for mere dialog i udbuddene. Reglerne er i dag indrettet ud fra en mistillid til det offentlige, men vi mener faktisk, at vi kan få mere innovative og effektive løsninger ved at udvikle dialogen " siger Jakob Scharff, chef for offentlig-privat i Dansk Erhverv.

De stramme regler i udbudsdirektivet skal sørge for, at det offentlige kun bruge objektive kriterier, når det skal bestemme, hvem der får en kontrakt. Men mens reglerne virker fint, hvis udbuddet handler om indkøb af kuglepenne eller bleer, er de ineffektive, når det kommer til komplekse indkøb som eksempelvis IT-systemer.

"Det er frustrerende for alle parter. Og det var meget bedre, om man kunne henvende sig til en række leverandører og spørge dem til råds om, hvordan de ville løse en opgave, i stedet for at vi skal diktere det. Det må man, hvis det handler om bygge- og anlægsopgaver, men ikke med IT. Det er ikke logisk, mens sådan er reglerne i udbuddet," siger Rikke Thorlund Haahr.