Dyr Ambu-aktie under angreb af britisk hedgefond

Mads Gensmann er i spidsen for den britiske hedgefond Parvus Asset Management, som mener, at Ambu-aktien er for dyr og spekulerer i kursfald for det danske medicoselskab. Ambu fokuserede tidligere på primært livredningsudstyr i ambulancer, men nu er engangsprodukter til operationsstuer også en del af produktionen. Ambus ledelse mener, at vækstmulighederne er uanede.

CEO Lars Marcher fra AMBU Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver Dagbladet Børsen.

- Vi kan ikke selv spekulere i, hvor aktiekursen skal være, men bare sige, at den forretningsmodel, vi har opbygget, gør, at vi i øjeblikket er den hurtigst voksende medtechvirksomhed i vores felt, siger Lars Marcher, topchef for Ambu.

I løbet af de seneste fem år er Ambus værdi mere end femdoblet. Pt. handles aktien til en værdi på knap 60 gange indtjeningen fra seneste finansår. Ambu har ambitioner om at nå et salg på over 2 mia. kr. i 2017 og en driftsmargin på 17-18 pct. Desuden skal den organiske vækst øges fra 5-6 pct. årligt til 8-10 pct.