Dyk i antallet af selvstændige bekymrer

Organisationen Dansk Erhverv efterlyser flere iværksættere for at sikre innovation og dynamik – men antallet af selvstændige erhvervsdrivende fortsætter ned.

Foto: Mads Nissen. Antallet af beskæftigede er på vej op efter kriseårene, og det tyder godt for den økonomiske genopretning. Dykker man ned i tallene, viser det sig dog også, at der er ét sted, hvor udviklingen går den forkerte vej, og det er, når det kommer til antallet af selvstændige erhvervsdrivende.
Læs mere
Fold sammen

Antallet af beskæftigede er på vej op efter kriseårene, og det tyder godt for den økonomiske genopretning. Dykker man ned i tallene, viser det sig dog også, at der er ét sted, hvor udviklingen går den forkerte vej, og det er, når det kommer til antallet af selvstændige erhvervsdrivende.

En frisk analyse fra organisationen Dansk Erhverv viser, at antallet af selvstændige er blevet langsomt udhulet siden kriseåret 2008.

I dag opgør organisationen antallet af selvstændige til cirka 203.000. Det er fem procent mindre end i 2008 – og faldet er fortsat de seneste to år, hvor beskæftigelsen ellers er steget med omtrent 30.000 personer.

Udviklingen skaber panderynker i Dansk Erhverv. Og det med god grund. Organisationens markedsdirektør Søren Friis Larsen peger nemlig på, at et sundt økosystem af selvstændige er helt centralt for det samlede erhvervsliv.

Udviklingen burde i stedet gå den anden vej.

»Det er grundlæggende de selvstændige, der skaber dynamikken. De store, etablerede virksomheder er gode til nogle ting, men de kan samtidig være dårlige til andre ting. Størrelse skaber nogle gange konservatisme,« siger han og tilføjer:

»Innovationen sker tit blandt de helt små virksomheder og blandt de selvstændige. Derfor udgør udviklingen en udfordring. Hvis ikke der kommer nye folk ind, så udvikler tingene sig langsommere, og vi bliver alle fattigere.«

Er der en kulturændring på vej

Når Søren Friis Larsen ser ned over udviklingen for de seneste syv år, så ser han noget, han mener vidner om en kulturændring. Specielt når han holder den op imod andre økonomiske lavkonjunkturer.

»Udviklingen viser, at selvstændighedskulturen har lidt et knæk under den her krise. Vi ved, at mange af de succesfulde virksomheder, vi kender i dag, faktisk er startet i modvind. Men denne krise har tilsyneladende fået danskerne til at trække hovedet ind i skildpaddeskjoldet og vælge de sikre lønmodtagerjob,« siger han.

Søren Friis Larsen er dog ikke blind for, at der også er andre udviklingstendenser, der kan påvirke antallet af selvstændige erhvervsdrivende. Der er mange elementer, der er med til at sætte kursen. Men det ændrer ikke ved, at han finder udviklingen markant og vigtig.

»Der sker selvsagt hele tiden forskydninger i erhvervsdemografien. Det har både noget med krisen og den almindelige udvikling at gøre. Vi bliver eksempelvis mere og mere en serviceøkonomi, og vi får øjnene op for, at vi i mindre grad skal leve af de traditionelle erhverv,« siger han og tilføjer:

»Det en udvikling, vi har set ske over en lang periode, men det er meget muligt, at krisen har accelereret den. Og de job kommer nok ikke tilbage.«

Forskel på brancher

Dykker man ned i tallene fra Dansk Erhverv, som er sat sammen af materiale fra Danmarks Statistik, så viser der sig et billede af, at der er nogle brancher, som er hårdt ramt af faldet i antallet af selvstændige, mens der er andre, hvor udviklingen går den modsatte vej.

Når man måler udviklingen fra 2008 og frem til de tilgængelige tal i 2015, så kan man blandt andet se, hvor det er gået fremad med de selvstændige.

Der er i perioden kommet omtrent 30 procent flere selvstændige inden for segmentet »Information og kommunikation«. Når det kommer til segmentet, »Kultur, fritid og anden service« udgør stigningen knap 17 procent.

Sidstnævnte gruppe har samtidig oplevet en stigning i antallet af lønmodtagere inden for samme felt på over seks procent. Inden for Information og kommunikation er antallet af lønmodtagere dog faldet fire procent i perioden.

Brancherne, hvor der har været store fald i antallet af selvstændige, er blandt andet i »Handel og transport« (med et fald på 22 procent), »Bygge og anlæg« (et fald på knap 14 procent) samt inden for »Landbrug, skovbrug og fiskeri«, hvor nedgangen udgør knap 17 procent.

Kun i sidstnævnte brancheopdeling er der i samme tidsrum sket en stigning i antallet af lønmodtagere – og det på lidt over ti procent.

Dansk Erhvervs Søren Friis Larsen påpeger, at der sagtens kan være gode årsager til, at dykket er markant i nogle brancher.

Og det kan alt andet lige være positivt nok, hvis det har haft forbedret produktivitet og konkurrenceevne til følge. Han forklarer:

»Der er også en konsolideringseffekt. Eksempelvis inden for landbruget, hvor enhederne bliver større og større. Det giver nogle virksomheder mulighed for at konkurrere internationalt. Eksempelvis inden for designbranchen, hvor der sagtens kunne være brug for endnu mere konsolidering,« siger han.

Skal udfordre det bestående

Det ændrer dog ikke ved, at Dansk Erhverv mener, at der er brug for at holde øje med udviklingen.

I Søren Friis Larsens optik skal politikere, organisationer og andre aktører være klar til at sætte ind, hvis udviklingen af det store billede ikke vender.

Danmark skal konkurrere på innovation – og den er Dansk Erhvervs markedsdirektør ikke bange for at minde om, hvor kommer fra.

»Nye virksomheder kan bidrage ved at se nye muligheder i markedet. De har ikke nødvendigvis en cash-cow, de slagter ved at udfordre det bestående. Den dynamik er vigtig i erhvervslivet, hvis vi skal udvikle os og have sund konkurrence. De bider jo de etablerede i haserne,« siger Søren Friis Larsen.