Dygtighed hjælper landbruget over krisen

Danske landmænd kan bevare førertrøjen som fødevareeksportører på verdensmarkedet, hvis de fortsat bliver dygtigere og mere produktive, mener landbrugsformand.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vejen ud af krisen for danske landmænd er dygtiggørelse. Ved at blive dygtigere, mere effektive og produktive er der lys forude, siger formanden for landbrugets nye paraplyorganisation, Landbrug & Fødevarer, Michael Brockenhuus-Schack, på delegeretmødet i Herning.

I 2008 blev det samlede minus for heltidslandbrug fem milliarder kroner, og selv om tabene bliver mindre i år, så lander de formentlig på et minus på tre milliarder kroner.

- Danske landmænds evige stræben efter at blive dygtigere, mere effektive og produktive har givet positionen som en af verdens førende fødevareeksportører. Den kan bevares, hvis der satses på innovation, forskning og økologi, siger formanden.

Han ser et lys forude:

- Afsætningspriserne er langsomt på vej op, mens omkostningerne er faldet. Samtidig er der en række oplagte vækstmuligheder, blandt andet voksende markeder i Kina og Indien samt potentialer i økologi og energiafgrøder, siger Brochenhuus-Schack.

/ritzau/