DuPont klar til at opgive Danisco-køb

Udmattelse. For første gang taler DuPont nu om at opgive købet af Danisco. Højere bud er ifølge amerikanerne udelukket, ligesom en forlængelse af tilbuddet ikke er på vej. Dermed kan Danisco-aktien falde voldsomt, hvis ikke DuPont får ja fra 90 procent af Danisco-aktionærerne fredag.

Danisco-topchef Tom Knutzen (i midten) og bestyrelsesformand Jørgen Tandrup (th.) trak i sælgertøjet og anbefalede varmt et salg. Men nu er DuPont blevet trætte af at vente på et ja. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kampen om Danisco kan ende i en dramatisk nødlanding i morgen, hvor fristen for DuPonts bud på Danisco udløber. Den amerikanske kemi-gigant nægter at øge eller forlænge sit bud, og i modsætning til tidligere taler DuPont nu åbent om en fremtid uden Danisco. »Vi har tilbudt aktionærerne en merpris på over 25 procent. Jeg har svært ved at se, hvordan en rationelt tænkende investor kan sige nej til det. Men jeg må også sige, at vores mål altid har været de 90 procent og fuld kontrol over Danisco. Når vi ikke det fredag, har vi ingen planer om at forlænge eller øge. I så fald kan DuPont sagtens fortsætte alene, selv om det ville være ærgeligt,« siger Nicholas Fanandakis, finansdirektør i DuPont. Dermed kan det blive en dyr omgang, at Danisco-aktionærerne har forsøgt at presse et højere bud ud af DuPont. Mislykkes DuPonts opkøb, forventer iagttagere, at Danisco-aktien falder med mellem ti og tyve procent.

Ledelsesafgang vil kun gøre det værre

Men for Daniscos ledelse burde det være muligt at overleve, mener Flemming Poulfelt, professor i ledelse ved CBS: »Selvfølgelig vil det være et nederlag, hvis aktionærerne ikke følger bestyrelsens anbefaling. Men hvad ville aktionærerne få ud af, at ledelsen trak sig? Det ville for alvor sende Danisco ud i en kritisk situation,« lyder vurderingen. DuPont har indtil videre forlænget tilbuddet til Danisco-aktionærerne to gange – men begge gange har det været på grund af manglende myndighedsgodkendelser. DuPont har hele tiden fastholdt, at buddet ikke ville blive øget. Indtil videre har kun meget få Danisco-aktionærer dog accepteret tilbuddet, hvilket indikerer, at markedet fortsat tror på et højere bud fra DuPont.