Det blev et svært år for JP/Politiken, der blandt andet står bag Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten.

Mediekoncernen, der kalder resultat for »utilfredsstillende« tabte i 2022 næsten 150 millioner kroner, efter et år som var præget af store udsving på de finansielle markeder.

Det betød blandt andet, at koncernen har haft et såkaldt negativt finansielt afkast, som for alvor slår igennem i regnskabet.

»Afkastet (…)  er markant påvirket af den geopolitiske situation og den negative udvikling på de finansielle markeder, hvilket medfører et negativt finansielt afkast på 166 millioner kroner mod et positivt afkast i 2021 på 126 millioner kroner,« fremgår det af en pressemeddelelse fra JP/Politiken.

Koncernen har også måtte konstatere et stort fald i selve driftsindtjeningen, der er dykket fra et overskud i 2021 på 257 millioner kroner til et underskud i 2022 på fire millioner kroner. Ifølge Mediawatch er det første gang siden 2008, at koncernen har underskud på driften.

Ledelsen forklarer i årsrapporten, at der blev investeret betydeligt i begyndelsen af året, inden krigen i Ukraine skabte en mere usikker makroøkonomiske situation. Samtidig har koncernen fastholdt sit sats på at udbygge blandt andet Watch-branchemedierne.

»Da omkostningerne i 2022 var påvirket af en stor oprustning på medarbejdersiden ved indgangen til året og et højt investeringsniveau i nye initiativer, herunder den fortsatte ekspansion af Watch Medier og Monitormedier samt JP Lokal, medførte det, at JP/Politikens Hus i 2022 realiserede et underskud på den primære drift,« hedder det i regnskabet.

Fyringsrunde

I efteråret meddelte koncernen, at en række medarbejdere på Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken skulle stoppe efter en sparerunde på tværs af koncernen.

Selve omsætningen voksede med 14 procent til cirka 3,8 milliarder kroner og skyldes især fremgang i det digitale indholdssalg på 14 procent, som kommer bredt fra alle medierne.

Men tallet er alligevel lavere end de fire milliarder kroner, som JP/Politiken forventede i begyndelsen af året. Forklaringen er blandt andet, at salget af printaviserne ikke levede op til forventningerne.

»Efter en periode med stabilitet under coronapandemien gik indholdssalget på print tilbage i 2022 – blandt andet som følge af det rekordstore fald i forbrugertilliden i forlængelse af den russiske invasion i Ukraine og det gevaldige inflationshop i foråret 2022,« fremgår det af regnskabet.

Den øgede økonomiske usikkerhed påvirkede også salget af bøger hos JP/Politikens Forlag og Saxo negativt.

Stigende omsætning

I 2023 forventer JP/Politiken, at omsætningen vil stige med seks-syv procent, og her det særlig det digitale salg, som koncernen regner med vil trække op.

»Trods det utilfredsstillende resultat i 2022 fastholder JP/Politikens Hus igen i 2023 et højt investeringsniveau for nye initiativer, og der forventes derfor et forholdsvis beskedent resultat af primær drift på 125-135 millioner kroner,« hedder det fra ledelsen.

JP/Politikens Hus blev skabt i 2003 efter en fusion mellem Politikens Hus og Jyllands-Posten. Udover Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet ejer koncernen blandt andet 49,9 procent af Dagbladet Børsen og står bag Finans og Watch Medier.