DUCs olie og gas næsten udsolgt

Olien er afsat, og kontrakterne på gassen er snart i hus, meddeler Dansk Undergrunds Consortium.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En måned før staten gennem Nordsøfonden træder ind i ejerkredsen af i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) med en ejerandel på 20 pct., kan fonden næsten melde udsolgt af dens nye mængder af olie og gas i Nordsøen. Det oplyser fondens direktør Peter Helmer Steen til Reuters Finans.

- Vi har forhandlet med forskellige selskaber, og Shells bud på køb af fondens olie fra DUC-felterne var det bedste, og de fik derfor kontrakten. Snart venter vi også at have solgt al gassen, siger Peter Helmer Steen.

Peter Steen vurderer, at de nye kontrakter til sammen vil sikre fonden årlige indtægter på 10-12 mia. kr.

Dansk Undergrunds Consortium er - indtil staten overtager 20 procent - ejet af A.P. Møller-Mærsk med en ejerandel på 39 pct., Shell med en ejerandel på 46 pct., og Chevron med en ejerandel på 15 pct.