Du taber dig ikke ved at hidse dig op over slagteren

Januar er den måned, hvor vi slanker - eller i hvert tilfælde er optaget af det slanke.

Januar er den måned, hvor vi slanker - eller i hvert tilfælde er optaget af det slanke. Kulørte blade bidrager til fokus ved at fortælle om de lette måder at slippe af med ekstra kilo, mens de - tre sider længere henne i bladet - viser ultratynde modeller med det nyeste smarte tøj. Og vi ville jo ønske, vi lignede hende den smarte, særligt sådan en grå og regnfuld vintermorgen.

Nu er det ikke bare mig, men også den spanske modelbranche, der har kvababbelser over de anorektiske tilbøjeligheder. De forlanger fremover et vist BMI for at træde op på catwalkpodierne. Men det kommer til at tage mange år, før vi ser modeller med almindeligt BMI, f.eks. mener modeskaberen Sonja Rykiel, at mode er kunst og derfor skal tages helt til kanten. Modellerne er ikke virkelighed, argumenterer hun, de skaber virkelighed. (Dope er vel også i orden i en modebranche, som intet socialt ansvar synes at ha?!?)

I min verden er Sonja Rykiel bare en forskruet kvinde. Hendes udtalelser minder mig om at undlade at købe hendes tøj og så for resten også at forsøge at tage de ekstra kilo som en mand. Jeg kender faktisk ingen mænd, der gider besvære sig over et ekstra kilo eller tre fra julefrokosterne, hvis maden ellers var god.

Det slog mig, at det overvejende er mænd, der står i supermarkedernes slagteriafdelinger for at udskære og hakke kød. Næsten hver
4. pakke hakket køb har en forkert mærkning af fedtindhold, kunne Fødevarestyrelsen netop fortælle. De har i 2006 brugt kalorierne på at analysere fedtprocenten i hakket kød og konstaterer at den både er lidt over og lidt under.

Producenten mærker ikke korrekt, hverken når de putter for meget kød eller ved andre lejligheder for meget fedt i pakken. Det er ikke bevidst snyd, det er sjusk, konkluderer Fødevarestyrelsen. Det er jo sådan set rigtig, men sagen er vel nok også, at slagterne synes fedtprocenter er uden den store betydning.

Sådan set har slagteren jo ret. For diskussionen om angivelse af fedtprocenten i hakket kød er et eksempel på kludder i proportionsfordeleren i Fødevarestyrelsen og hos fedtforvirrede sjæle. Den slanke linie skal snarere findes ved at fokusere på, hvor mange gange, du tager af fadet og hvor store hakkedrenge, du spiser. Ikke kun hvad du spiser, men i høj grad,
hvor meget du spiser.

Det giver næppe det helt store vægttab ved at hidse sig op over slagterne.