DTU-studerende barberer Roskilde Festivals CO2- og pengeforbrug ned

Med to elbiler og lidt smart computerkræft har tre DTU-studerende sparet Roskilde Festival for leje af en ellers CO2-tung og dyr dieselgenerator. Spareøvelsen peger på et uudnyttet potentiale i de private elbiler.

DTU-studerende barberer Roskilde Festivals CO2- og pengeforbrug ned Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To ledige elbiler er alt, hvad der skal til for at spare Roskilde Festival for leje af en dieselgenerator, som genererer en daglig omkostning på omkring 32.000 kroner og godt 100 kilo CO2.

Det er måske ikke meget i det samlede regnskab, men spareøvelsen, der er udtænkt og udført af en flok DTU-studerende, kan udbredes til ikke bare større dele af festivalen men også udover Dyrskuepladsen i Roskilde.

På festivalpladsen fyldes der hvert år godt 20 madboder ind i en stor hal, der står permanent på Dyrskuepladsen. Food Court hedder den, og her er der et væld af køleskabe, frituregryder og ovne, der sluger store mængder strøm i meget ujævne belastningsniveauer.

Ind i mellem rammer Food Court en spidsbelastning, hvor den normale strømforsyning ikke er tilstrækkelig. Og da Roskilde Festival i år har sparet en dieselgenerator væk, som leverede strøm til 4 kølecontainere, er man konstant i risiko for at nå grænsen. Det er her de to Nissan-elbiler kommer ind i billedet fra deres placering ved en ladestand bag hallen.

»Når der er det vi kalder et peak forbrug – et maksforbrug – hvor alle laver mad samtidig og alting kører, så kan man faktisk nå over det her maksforbrug, som er sat af Roskilde Festival. Det er ikke så godt. Det belaster kablerne, der kan springe nogle sikringer, og det vil man helst ikke have,« forklarer Andreas Gamborg til IDAs teknologipodcast Techtopia.

»Det vil sige, at når der er gang i alle frituregryderne og alle frysecontainere fryser for fuldt drøn, så går elbilerne ind og leverer ekstra strøm, fordi vi ikke vil over den her maksgrænse,« siger han.

Måler konstant

Maksforbruget for hele Food Court er 400 ampere svarende til den strømstyrke som omkring 80 køleskabe sluger ved normal drift.

Elbilerne er via en ladestand tilkoblet elnettet, hvor den så lader batteriet op i perioder, hvor Food Court ikke bruger særlig meget strøm og aflader og bidrager til elnettet under spidsbelastningsperioder fx i forbindelse med frokosttid, eller når store koncerter slutter på Orange scene.

Det hele styres af en computer, der henter data fra en tavle, der via 7 målere konstant måler al den strøm, der kommer ind i Food Court.

»Det er der computeren henter data ned fra og kommunikerer ud til ladestanderne, hvad de skal gøre. Så hvis der kommer overforbrug, vil de her målere opfange det og sige til ladestanderne, at de nu skal aflade. Og så er det, at der kommer strøm fra bilbatterierne og ind i Food Court,« siger Andreas Gamborg.

Men hvorfor er det lige præcis bilbatterier, der skal erstatte de CO-tunge og dyre dieselgeneratorer?

»Bilbatterier er jo tilgængelige. Vi har dem i forvejen, så i stedet for at købe et nyt batteri, kan du jo bare bruge det, der i forvejen sidder i din bil,« forklarer Andreas Gamborg.

Private danske elbiler kan bidrage

Ude foran Food Court har Andreas Gamborg og hans medstuderende Albert Seligmann og Malene Vang opstillet en skærm, hvor festivalgæsterne kan følge med i, hvor meget strøm, der bliver brugt.

Det er ikke for at vise, at der bliver brugt mindre strøm med deres elbilløsning. Det er nemlig slet ikke tilfældet. Men Andreas Gamborg, Albert Seligmann og Malene Vang tror på, at løsningen kan blive en model til efterfølgelse.

»Hvis man tager det i det helt store perspektiv, kan man jo forestille sig, at man kan bruge det til at stabilisere elnetværk ved at benytte private elbiler, når ejeren ikke bruger dem,« forklarer Andreas Gamborg over for Techtopia.

»Besparelsen kommer højst sandsynligt ikke til at ligge hos forbrugeren. Den kommer til at ligge i forsyningen fra producentens side. Men man kan jo forestille sig, at der kommer et samarbejde, hvor producenten kan give nogle penge, imod at folk stiller deres elbiler til rådighed og hjælper med at holde netværk stabile,« forudsiger han.

En flåde af elbiler på Bornholm

På Bornholm står der lige nu en hel flåde af elbiler fra folk, der deltager i et peak shaving projekt, fortæller Albert Seligmann. Elbilejerne deltager i projektet ved at sætte deres biler til at lade i visse tidsrum. Det oplyser de ved at skrive ind i et skema, hvornår de gerne vil have, at deres elbiler er ladet fuldt op og hvornår de kan undvære dem.

»Så har DTU noget software, som styrer det på samme måde, som vi gør her, bare ved at de også sikrer at forbrugeren har deres elbil, når den skal bruges. På den måde udfører de peak shavings på en helt enorm skala og får balanceret elforbruget på Bornholm,« forklarer Albert Seligmann.

Du kan høre resten af udsendelsen, hvor vært Henrik Føhns også får sig et slag beer pong med et dryp af kunstig intelligens på Techtopia.dk eller direkte via iTunes.

Artiklen er oprindeligt publiceret på IDA Universe.