DSV-rival melder om betragtelig nedgang i fragtefterspørgsel

Det schweiziske logistikfirma Panalpina meddeler, at den globale efterspørgsel på fragt er faldet betydeligt i andet kvartal.

Det er selskabets indtjening på luftfragten, der er gået ned. Indtjeningen på fragt på havet er imidlertid gået op. Selskabet er forbeholdende, hvad angår efterspørgslen på både luft- og havfragt i årets kommende seks måneder.

Det skriver Bloomberg News.

Meldingen kommer, fordi selskabet indtjening er faldet med 5 pct. i årets første seks måneder til 736,1 mio. schweizerfranc.

Panalpina er fortrøstningsfuld, at selskabet trods modgang kan indhente de tabte indtægter fra luftfragten i årets anden halvdel. Fokus ligger på at kontrollere udgifter og forbedre produktiviteten. Blandt andet er antallet af ansatte skåret til 15.138 ved udgangen af juni - en reduktion på næsten 1100 på et år.