Transportkæmpen DSVs topchef, Jens Bjørn Andersen, har stor respekt for politikerne og er egentlig ikke meget for at give dem karakter for indsatsen under valgkampen.
Men der er alligevel noget, som nager ham: den regn af gaver, som politikerne i øjeblikket lover vælgerne.
»Jeg kan godt forstå, at når der er valgkamp, så vil man gerne gøre vælgerne glade, og man vil gerne dele støttepakker ud til befolkningen. Men jeg synes stadig, det er relevant også at drøfte, hvor pengene skal komme fra,« siger Jens Bjørn Andersen i forbindelse med DSVs kvartalsregnskab tirsdag.
Han understreger, at de private virksomheder helst ikke må ende i en situation, hvor deres konkurrenceevne bliver svækket, fordi de i sidste ende skal være med til at finansiere politikernes løfter.
»Det er måske fair nok, at der kommer nogle nye afgifter ind på grund af den grønne omstilling. Men vi skal passe på, at det ikke tipper over, så virksomhederne bliver ukonkurrencedygtige. Jeg er med på, at det ikke er et synspunkt, som virker særlig godt midt i en debat under valgkampen, men jeg mener, at det vigtigt at få det sagt,« siger Jens Bjørn Andersen.
Et eksempel på, hvordan forskellige grupper kan se frem til ekstra penge, er den inflationsplan, som Socialdemokratiet har lagt frem. Den skal give en ekstra check til pensionister, et huslejetilskud til 70.000 lejere i almene boliger samt et tilskud til butikker i de mindste byer. Partiet vil også udskyde betalingsfrister på moms, skat og coronalån for små og mellemstore virksomheder.
Selvom flere økonomiprofessorer har udtryk bekymring over den type planer, var Venstre efterfølgende hurtigt ude og kalde det en god idé at give en kortsigtet støtte til de borgere og butikker, der bliver ramt af den høje inflation.
Brede emner er nødvendige
DSV-chefen håber, at resten af valgkampen vil indeholde mere debat om de større, brede emner, som han mener, der burde være mere opmærksomhed om.
»Man kunne godt prøve at hæve udsynet lidt og ikke nødvendigvis gå ned i den allermindste debat, der vedrører meget få mennesker i et eller andet lokalsamfund. Jeg synes, det er bemærkelsesværdig, at sidste valg handlede om klima, men at det nu handler om, man skal have tørklæde på eller ej,« siger Jens Bjørn Andersen.
Jens Bjørn understreger, at hans holdning ikke skal forstås som et ønske om at give politikerne gode råd.
»Jeg har kæmpe respekt for politikerne og erkender fuldt ud, at det at være erhvervsleder og politiker er to forskellige ting, og som sådan skal jeg ikke give dem nogle gode råd. Men jeg synes, at man skal forsøge at holde sig mere til overordnede emner,« siger DSV-chefen.
Jens Bjørn Andersen kunne tirsdag fremlægge et regnskab, der endnu engang cementerede DSVs position i toppen af dansk erhvervsliv, hvor Mærsk i dag er den eneste virksomhed, der er større end DSV.
Virksomheden har sammen med Mærsk og andre transportkoncerner oplevet enorm fremgang i indtjeningen, fordi der under og efter coronapandemien har været store forsyningsproblemer, som har sendt fragtraterne i vejret.
Men nu er de værste flaskehalse ved at være løsnet samtidig med, at forbrugerne ikke i samme grad efterspørger de fysiske produkter, som blev købt i stor stil under coronapandemien. Nu er forbrugerne vendt tilbage til også at bruge penge på oplevelser såsom for eksempel koncerter, sportskampe og restauranter.
Opjustering efter godt resultat
Alligevel går det fortsat så godt for DSV, at virksomheden tirsdag fandt plads til en mindre opjustering af forventningerne til indtjeningen, som nu skønnes at ende et sted mellem 24,5 og 25,5 milliarder kroner i år.
»Det er første kvartal, hvor vi begynder at se effekterne af inflationen og makroøkonomisk usikkerhed, men på trods af det har det været et godt kvartal, og det blev nok lidt bedre, end vi frygtede, da kvartaler begyndte,« siger Jens Bjørn Andersen.
Han understreger, at DSV ikke kan undgå at komme til at mærke den dystre udvikling, som generelt tegner sig for den globale økonomi. Jens Bjørn siger, at DSV tydeligt kan mærke en lavere efterspørgsel, men at det muligvis også bliver påvirket af, at virksomhederne har opbygget deres lagre over den seneste tid.
»Vi ser tegn på, at der bliver transporteret færre varer, og det er noget, vi så blive forværret gennem kvartalet. Som det ser ud nu, er det ikke utænkeligt, at vi kigger ind i et fjerde kvartal, hvor vi kan se transportmængderne falde mellem ti og 15 procent. Men jeg må også sige, at det lige nu er meget usikkert, og at vi reelt ikke ved det,« siger Jens Bjørn Andersen.
DSV har vokset sig stor efter en stribe af opkøb gennem mere end to årtier. De senere år er opkøbene blevet endnu større, og den danske virksomhed overtog i 2016 amerikanske UTi Worldwide for ni milliarder kroner, mens den gamle ærkerival, schweiziske Panalpina, blev købt for 37 milliarder kroner i 2019. Sidste år blev der brugt 30 milliarder kroner på at overtage Global Integrated Logistics fra Kuwait.
Der kan sagtens komme endnu flere handler, selvom udsigterne for makroøkonomien ser mindre gode ud.
»Så længe priserne på de virksomheder, som vi køber, falder, så ændrer det ikke noget. Men hvis man har en virksomhed til salg, som man tænkte på at sælge for et år siden, og man tror, at man kan få samme pris i dag, så bliver det nok svært at mødes. Men er der en forståelse for, at aktiverne er faldet i værdi, kan det lade sig gøre, hvis vi stadig kan skabe værdi for vores aktionærer,« siger Jens Bjørn Andersen.
Aktien i DSV steg tirsdag med cirka tre procent
