DSV bekræfter interesse i UTI Worldwide

DSV bekræfter, at ledelsen har vist interesse for det børsnoterede amerikanske logistikfirma UTI Worldwide.

DSV Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS BJØRN LARSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DSV bekræfter, at ledelsen har vist interesse for det børsnoterede amerikanske logistikfirma UTI Worldwide. Det fremgår af en meddelelse sent onsdag aften udløst af en artikel offentliggjort af Bloomberg News om et muligt opkøb.

- DSV bekræfter, at efter en henvendelse fra DSV, har bestyrelserne i UTI Worldwide og DSV foretaget visse undersøgelser af mulighederne for DSV's erhvervelse af aktierne i UTI Worldwide, skriver DSV i meddelelsen.

Ifølge Bloombergs oplysninger har parterne drøftet en aftale baseret på en pris på UTI's aktie på mellem 13 og 14 dollar. Ifølge DSV pågår der dog ikke drøftelser med UTI Worldwide.

En kilde siger dog til Bloomberg, at samtalerne mellem parterne først blev indstillet, efter at nyhedsbureauet rapporterede, at de lå i fremskredne forhandlinger. Dette sendte kursen på UTI's aktie helt op i 14,75 dollar onsdag, hvorefter kursen dog dykkede igen til et lukkeniveau på 13,88 dollar - 20 pct. højere end tirsdag.

UTI's markedsværdi er baseret på lukkekursen onsdag på lige under 1,5 mia. dollar, eller omkring 9 mia. kr. Det amerikanske logistikfirma hyrede for få måneder siden investeringsbanken Morgan Stanley som rådgiver for at undersøge sine strategiske muligheder inklusive et salg.

Største aktionær i UTI er ifølge Bloomberg News kapitalfonden P2 Capital Partners, der for nyligt måtte skyde nye penge ind for at få styr på logistikselskabets likviditetsvanskeligheder.