DSB saver milliard af sin gæld

Halvårsregnskab fra DSB vidner om beskeden fremgang i passagerantal og indtægter. Engangsudgifter koster på bundlinjen, men det er alligevel lykkedes statsbanerne at skære en pæn luns af sin gæld væk.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

DSB melder sig tilfreds med udviklingen i sit halvårsregnskab, der er blevet offentliggjort fredag. Det til trods for at der blot er en lille fremgang i antallet af passagerer, og at indtægterne stort set står stille.

DSB transporterede i årets første seks måneder 95,1 millioner rejsende, hvilket kan holdes op imod de 94,5 millioner samme periode sidste år. De samlede i indtægter i halvåret dykkede en anelse til 6,090 milliarder kroner mod 6,258 milliarder kroner året før. Resultatet før skat endte på 386 millioner kroner, hvilket er 80 millioner dårligere end første halvår 2014.

På trods af de lidt stillestående tal erklærer ledelsen sig tilfreds med regnskabet. Det skyldes flere ting. Én er, at DSB har været klemt af en del sporarbejde, der har fået passagerer til at fravælge jernbanen på visse strækninger. En anden er, at bundlinjen bliver presset ned af engangsudgifter. Hvis man regner dem fra, så fremhæver DSB, at resultatet er 23 millioner kroner bedre en sidste år.

Endelig er det i perioden lykkedes for DSB at save 997 millioner kroner af sin gæld, så den nu udgør 8,317 milliarder kroner.

Frem for alt vælger DSBs bestyrelsesformand Peter Schütze i sin kommentar at fokusere på koncernens udvikling på den lange bane. Og her skal man huske, at det ikke er mange år siden, at DSB var ét stort kaos med chokerende tab på Øresund, og hvor skeletterne bare væltede ud af skabet.

»Ser man tilbage på det DSB, der var tilbage i 2011, er det på mange måder en anden virksomhed, vi ser på i dag. DSB er i dag en mere effektiv virksomhed, der har overskud, og en betydelig del af gælden er blevet afviklet,« siger Peter Schütze i en kommentar i regnskabet og tilføjer:

»Virksomheden er blevet mindre med en mere enkel organisation og leverer samtidigt bedre på rettidigheden. DSB både kan og skal fortsat øge sin effektivitet, produktivitet og rettidighed.«

DSB-ledelsen noterer sig i regnskabet et par andre interessante ting. Når det kommer til indfasningen af problemtoget IC4, så tør selskabet ikke love særligt meget.

»IC4 er stadig en udfordring for DSB. DSB fokuserer fortsat på at udvikle IC4- og IC2-togsættene i overensstemmelse med anbefalingerne fra schweiziske Prose og SBB. Det er et kompliceret og udfordrende arbejde med mange usikkerheder. DSB tager et skridt ad gangen og sætter kun togsættene i drift i takt med, at driftsstabiliteten er acceptabel,« lyder det i regnskabet.

Så har DSB vist heller ikke sagt for meget.

Med hensyn til indførelsen af rejsekortet, så noterer DSB sig, at udfasningen af klippekortet for alvor har fået antallet af passagerer, der bruger rejsekortet, til at svulme. Antallet af udstedte rejsekort i første halvår nåede op på 1,5 millioner. En ny økonomimodel er trådt i kraft omkring det kritiserede rejsekort, og det kalder DSB en »holdbar løsning« - til trods for at den nye model medfører øgede omkostninger.

DSB-ledelsen kan dog ikke lade være med at svirpe med pisken, når det kommer til den nuværende prisstruktur i den offentlige transport, som eksisterer i Danmark. DSB kalder den i regnskabet blandt andet »svær gennemskuelig«.

»Den kollektive trafik i Danmark er organiseret med ganske mange aktører i forhold til, at Danmark er et relativt lille land. Det gør ikke det samlede tilbud til kunderne fra den kollektive trafik i Danmark mere enkelt,« skriver DSB i regnskabet med tilføjelsen:

»På intet område er dette mere tydeligt, end når det gælder prisstrukturen, hvor kunderne ofte har svært ved at gennemskue priserne og rationalet bag dem.«

Det er der også andre aktører, der har bemærket. Blandt andet Rigsrevisionen, der har behandlet emnet, og heller ikke fandt systemet tilfredsstillende.

Når det kommer til forventningerne, så sigter DSB-ledelsen stadig efter et årsresultat for 2015 på omtrent en halv milliard kroner før skat og engangsudgifter. Ledelsen forventer fortsat stigende afkast af de sparetiltag, der tidligere er implementeret, men på den anden side regner den også med, at de fortsatte skinnearbejder vil gøre det svært at øge passagertallet.

DSB satser dog på, at nye tiltag inden for passerservice, som eksempelvis internet-forbindelse i flere toge, kan være med til at lokke pendlerne tilbage på jernbaneskinnerne på længere sigt.