DSB-direktør: Nogle strækninger vil blive langsommere

Efter et svimlende DSB-underskud på næsten en halv milliard, fortæller DSB-direktør, at togselskabet vil forlænge rejsetiden på visse strækninger, mens IC4-togene vil være en del af køreplanen mange år frem.

Foto: Søren Bidstrup. DSB direktør Flemming Jensen.
Læs mere
Fold sammen

Med tirsdagens DSB-regnskab, der bød på et svimlende underskud på næsten en halv milliard, blev samtlige IC2-tog opgivet samt fem IC4-togsæt.

»Dermed påbegyndes afslutningen af et ulykkeligt kapitel i DSBs historie, som købet af IC4- og IC2-togsættene er udtryk for,« skriver DSB i regnskabet.

Men selvom de skandaleramte tog nu køres af skinnerne, er det ikke ensbetydende med hverken hurtigere togstrækninger, eller at passagerer nu kan se frem til, at togene altid kører til tiden.

Det uddyber administrerende direktør for DSB, Flemming Jensen, til Berlingske Business:

Flemming Jensen, I regnskabet taler I om »minutjusteringer« af køreplanen. Det kommer vel ikke passagererne til gode, men øger vel i stedet tiden, det tager, at køre med tog?

»Vi ved fra vores dialog med kunderne, at det er meget vigtigere for dem at kunne stole på køreplanen, end at det tager kortere tid,« siger Flemming Jensen.

Men strækningerne vil tage længere tid?

»Nogle steder. Vi lavede den største køreplanjustering i mange år i december 2015, og nogle af forudsætningerne for den køreplan var, at infrastruktur var af en vis kvalitet og at vores materiel havde en hvis stabilitet,« siger han og fortsætter:

»Vi må bare sige, at det har vi ikke kunne leve op til. Derfor har det været nødvendigt at lave tilbagejusteringer af nogle af de ændringer, vi lavede i 2015.«

I forbindelse med regnskabet har DSB offentligjort, at de agter at købe 26 nye el-tog til 2020.

I skriver, at det helt store løft i kunderettidigheden kommer i 2020 med bl.a. de nye el-tog. Kan man så forvente forsinkelser ind til da?

»Ligesom andre transportformer kan man ikke forvente, at hver gang man sætter sig ind i toget, kan man være fremme på præcis det tidspunkt, der står i køreplanen. Hver sjette gang, du er ude at køre med tog, vil du opleve en forsinkelse på mere end tre minutter.«

Men det store løft i rettidighed vil altså ikke være til stede frem til 2020?

»Ja, for forudsætningerne for at have en ekstrem rettidighed hænger sammen med, at der er materiel, som er stabil, og at infrastrukturen er på plads.«

De skandaleramte IC4-tog vil fortsat være at finde på skinnerne, selvom fem af togene bliver udfasat sammen med de 23 IC2-togsæt, som man har opgivet at få til at blive et pålideligt transportmiddel.

Hvorfor laver I ikke en fuldstændig udfasning af IC4-togene?

»Fordi vi har en køreplan og noget trafik, der skal dækkes, og kunder, som skal transporteres. Vi er nødt til at have materiel, der sikrer, at vi også kan overholde vores køreplan. Det vil vi ikke kunne, hvis vi fjernede alle IC4 tog.«

I erkender, at der har været problemer med dem, men de skal fortsat køre på visse strækninger. Hvilke strækninger kan passagerer forvente fortsat at møde IC4-togene?

»De kommer til at køre der, hvor de kører i dag. Så vil de løbene – i takt med at vi udskifter materiel – blive indsat der, hvor de er mest hensigtsmæssige.«

Altså hvor de er til mindst gene for passagerer?

»Det er din udlægning af det, men vores kunder er glade for at køre med IC4. Kundetilfredsheden på IC4 togene er høj, og rettigheden er ikke dårligere på IC4 end på andet materiel,« siger Flemming Jensen.

Flemming Jensen uddyber, at den store udfordring med IC4 har været, at de opfte skulle til reperation.

Det har betydet, at DSB skulle have mange togsæt stående som reserve, når et IC4-tog brød ned. Det har af den grund været et dyrt tog for DSB.

Hvorfor kan de bruges på visse strækninger, når I har besluttet af udfase fem af dem?

»De fem, vi udfaser, er nogen, der ikke i dag kører med kunder,« siger han og tilføjer, at de tog ikke vil være nødvendige frem mod begyndelsen af 2020erne.

Forventer I at udfase resten af IC4-togene?

»Nej, i december kommer vi med den endelige plan for, hvordan vi ser brugen af IC4 frem mod leverancen af det nye materiel, som vi starter indkøb af. Vi kommer til at bruge IC4 i ganske mange år frem.«

Nedskrivningen af de fem IC4-tog har været på i alt 85 mio. kroner og har sammen med nedskrivningen af de 23 IC2 togsæt på 588 mio. kroner været hovedårsag til det svimlende underskud i halvårsregnsakbet.

Vil der løbende være nedskrivninger på IC4-togene de kommende år?

»Det kan vi ikke sige noget om endnu. Frem til december laver vi en vurdering af, hvordan vi ser IC4-togenes andel, og hvordan vi ser et behov for, at de er en del af materielplanen frem til, vi får nyt materiel en gang midt i 2020erne. Men der kommer til at være IC4-tog som en del af vores materiel.«

Hvad vil I gøre for at overholde tidsplanen fremadrettet?

»2016 har budt på ganske mange udfordringer på rettidighed, og derfor har vi iværksat en lang række aktiviteter. Vi har justeret lidt på køreplanen og lavet minutjusteringer fra start september måned, og vi vil lave yderligere justeringer i december måned, når vi laver køreplan for 2017,« siger Flemming Jensen.

DSB har især været truet af bl.a. busselskabet og Go-more lift, hvor passagerer kan blive fragtet over både korte og lange strækninger for en langt billigere pris, end DSB hidtil har kunnet præstere.

I skriver, at I vil have øget fokus på konkurrencedygtighed på strækninger mellem øst og vest. Hvad betyder det helt konkret?

»Vi har allerede nu sænket priserne på vores orangebilletterne fra København til Aarhus, og vi kommer til at have endnu flere meget attraktive priser på landsdelstrafikken. Så har vi et produkt, der ikke bare er bedre i forhold til komfort og den korte rejsetid, men som også vil have en meget attraktiv pris, hvis man har en hvis fleksibilitet og ikke absolut skal køre i den værste myldretid,« siger Flemming Jensen og henviser til prissætningen på organgebilleter fra 149 kr. til 99 kr. Der er dog udelukkende tale om en »minimumspris«.