Dropbox nærmer sig børsen

Med over 100 millioner brugere er Dropbox ved at gør sig klar til en børsnotering, trods usikkerhed om bundlinje.

Drew Houston, topchef for Dropbox. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEAN-CHRISTOPHE BOTT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Filtjenesten Dropbox er den seneste IT-kandidat, som rygtes på vej til Nasdaq. Ifølge erhvervsssitet Quartz har firmaet haft møder med en række investeringsbanker for at diskutere en børsnotering i anden halvdel af 2013.

Dropbox har over 100 millioner brugere, der bruger tjenesten til at lagre filer, som synkroniseres på tværs af platforme, det vil sige forskellige computere, tablets og smartphones. Tjenesten betragtes, sammen med hovedkonkurrenten Box, som et paradeeksempel på cloud computing, hvor alt lagres på nettet, i skyen, og kan tilgås fra hvor som helst.

Forretningsmodellen hedder Freemium, hvor brugerne får den basale ydelse gratis, men skal betale for opgraderinger, for eksempel i form af mere lagerplads. Det gav Dropbox en omsætning på 240 millioner dollar i 2011, hvorimod der ikke foreligger nogen oplysninger om bundlinjen.

Selv om Dropbox er en populær tjeneste, er det også en forretning med betragtelige omkostninger, fordi der skal betales for den enorme lagerplads, der kræves for at holde styr på brugernes mange filer.

Netop kravene til lagerplads samt båndbredde har været en af de drænende faktorer hos YouTube, som Google købte i 2006, og som stadig langt fra er nogen pengemaskine, til trods for den store popularitet. Der uploades 72 timers video til YouTube hvert minut, og det kræver sin infrastruktur.

Dropbox er i øjeblikket vurderet til en markedsværdi i omegnen af fire milliarder dollar.