Drop dansk soloangreb mod corona: Vi kan ikke have en vaccinefabrik klar i en mølpose

Statsminister Mette Frederiksen (S) har åbnet en dør på klem for, at vi som nation kaster penge i statslige vaccinefabrikker på dansk jord. Det giver dog ikke den store mening, lyder det fra eksperter, der kalder statsministerens tanker for både dyre og urealistiske.

Millioner af danskere vil i de kommende måneder blive stukket med flere typer coronavacciner, der giver forskellig grad af beskyttelse. Her bliver 93-årige Tove Knudsen vaccineret i Ishøj, der har været hårdt ramt af coronaudbrud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Et nationalt rød-hvidt beredskab, der kan redde Danmark under fremtidige epidemier.

Statsminister Mette Frederiksens ambition er til at forstå i en tid, hvor danskerne skriger efter vacciner, der kan standse coronaepidemien.

Mette Frederiksens analyse lyder, at Danmark er for sårbar og for afhængig af private virksomheder i den store vaccinekamp. Derfor åbner hun op for, at Danmark putter penge i statslig produktion af vacciner.

Statsministeren finder dog ikke den store opbakning hos Nils Strandberg Pedersen, tidligere mangeårig direktør for Statens Serum Institut, som indtil for få år siden ejede statens daværende vaccinefabrik.

»Det er ikke realistisk, at Danmark kan have sin egen vaccinefabrik, som skal stå klar til at køre i en krisesituation. Den type fabrikker skal køre konstant for at virke. De skal moderniseres løbende, og så skal man have højt kvalificeret personale, som arbejder med produktionen hele tiden,« siger Nils Strandberg Pedersen.

En coronavaccine fra det amerikanske biotekselskab Moderna, der blev godkendt i Danmark i januar, har vist sig at have en effektivitet på knap 95 procent. EU-Kommissionen indgik onsdag en aftale om køb af yderligere 150 millioner vaccinedoser fra det amerikanske selskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

I stedet for dansk sololøb og et muligt sats på egen vaccinefabrik ligger løsningen helt andre steder, lyder det.

»Det eneste rigtige vil være, at Danmark arbejder tæt sammen med de private aktører. Jeg er sikker på, at både danske og udenlandske vaccineproducenter vil være lydhøre, hvis den danske stat kommer og siger, at den er villig til at betale for, at man har produktionskapacitet i reserve, som kan blive sat i gang, hvis behovet opstår,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Det budskab vinder genklang hos den fagforening i landet, der huser de kloge hoveder i Danmarks boomende medicinalbranche.

»Jeg synes ikke, at man skal investere en masse penge i at etablere en national vaccineproduktion, for dels er det meget svært at realisere i praksis, og dels er det tvivlsomt, om det vil give os større sikkerhed ved fremtidige pandemier. At udvikle nye lægemidler er ikke et spørgsmål om, at man lige blander et par ting sammen, som så bliver til medicin. Det er et kæmpe teknologisk apparat, der skal i gang, når man eksempelvis skal fremstille mRNA-vacciner,« siger Rikke Løvig Simonsen, der er formand for Pharmadanmark, som er en fagforening for akademikere i life science-branchen med omkring 8.500 medlemmer.

Rikke Løvig Simonsen peger på, at det vil kræve massive milliardinvesteringer, hvis Danmark fra statsligt hold skal gå helhjertet ind i produktion af højteknologiske lægemidler.

Det er en fristende tanke at sige, at vi bare vil lave vores egen vaccinefabrik i Danmark. Det er bare ikke holdbart på den lange bane, mener Rikke Løvig Simonsen.

»Vi taler om virkelig, virkelig mange penge. De vacciner, der bliver produceret lige nu, er enormt teknologisk udviklede og kan ikke sammenlignes med almindelige, kemiske lægemidler. Det kan man kun, hvis man har mange penge og adgang til højt specialiseret arbejdskraft med den rette knowhow inden for området. Derfor siger vi, at løsningen skal findes i EU gennem tværeuropæisk samarbejde mellem offentlige og private aktører,« siger Rikke Løvig Simonsen.

»Helt urealistisk«

Det var i et interview med Berlingske i weekenden, at statsminister Mette Frederiksen (S) lancerede ambitionen om, at Danmark skulle have et nationalt baseret beredskab mod fremtidige epidemier.

Statsministeren kaldte coronavaccinerne for »supervåbnet« og sagde samtidig, at Danmark skal investere skattekroner i at producere dette supervåben.

»Den seneste tid har afsløret en enorm svaghed, fordi der ikke er vacciner nok, og fordi vi har en meget stor afhængighed af private firmaer. Det går ikke, når vacciner er supervåbnet. Derfor er vi nødt til at se, hvad vi kan gøre nationalt for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet,« sagde Mette Frederiksen.

Hun slog dog samtidig fast, at hun ikke havde »stærke holdninger til«, hvordan det konkret skulle udspille sig; om det skulle være i form af statslige fabrikker på dansk jord, licensaftaler med de selskaber, der har færdige vacciner – eller en kombination.

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør for Statens Serum Institut

»Det er svært at se, at Danmark skulle have en fabrik liggende klar i en mølpose, som så kan startes, hvis der igen opstår en epidemi.«


Ideen om at skabe en lokal dansk produktion af vacciner er tidligere blevet skudt godt og grundigt i sænk af topfolk i den danske medicinalbranche.

Det er alt for dyrt og ineffektivt at etablere en vaccineproduktion, som kun skal bruges, når vi har en stor epidemi, sagde eksempelvis Lars Rebien Sørensen til Berlingske i foråret 2020.

Lars Rebien Sørensen er i dag formand for Novo Nordisk Fonden og tidligere mangeårig topchef i landets mest værdifulde virksomhed, Novo Nordisk.

»At forestille sig, at vi i Danmark skal lave lokal produktion af vacciner, er helt urealistisk. Der var jo en grund til, at man solgte Statens Serum Instituts vaccineproduktion: Den var underskudsgivende, og den var ikke tidssvarende rent teknologisk. Sådan vil det blive igen, hvis staten skal bygge en vaccinefabrik i Danmark,« sagde Lars Rebien Sørensen dengang til Berlingske.

Det budskab lander nogenlunde samme sted som analysen fra Nils Strandberg Pedersen.

Også han maler et billede af, at en statslig vaccinefabrik hurtigt kan blive en forældet størrelse at bakse rundt med.

»Det er svært at se, at Danmark skulle have en fabrik liggende klar i en mølpose, som så kan startes, hvis der igen opstår en epidemi. Tænk, hvor forfærdeligt det ville være, hvis man skulle være kustode på en sådan fabrik, der bare lå og ikke blev brugt,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Han peger samtidig på, at de teknologier, som i dag har bragt effektive vacciner på markedet mod coronavirus, ikke nødvendigvis vil være de rigtige, hvis verden igen engang i fremtiden skal tackle et verdensomspændende sygdomsudbrud.

»Ingen ved, hvilken teknologi der viser sig at virke bedst ved fremtidige epidemier. De store medicinalselskaber havde ikke selv de nødvendige teknologier og gik i stedet sammen med forskere og små selskaber og fandt løsningerne der. Så det rigtige er, at staten går ind og understøtter den proces, så der er økonomi til hurtigt at udvikle vacciner og få produktionen op at køre,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Hos Pharmadanmark peger Rikke Løvig Simonsen på, at vaccinerne mod coronavirus er frembragt på rekordtid og bliver produceret i en skala og med en efterspørgsel, som er uden sidestykke.

Det tager normalt et sted mellem ti og 15 år at udvikle og få godkendt en vaccine.

I kampen mod corona lykkedes det for de førende medicinalselskaber på feltet at få en effektiv coronavaccine op på affyringsrampen på blot ti måneder.

»Jeg er næsegrus imponeret over, at det på under et år er lykkedes at udvikle adskillige vacciner og få dem op i et produktionsleje, som er så strømlinet og hurtigt. Det kan kun lade sig gøre, fordi der er blevet samarbejdet på tværs af virksomheder, myndigheder og universiteter,« siger Rikke Løvig Simonsen.