Droner løfter forretningen

Flyvende robotter indtager luftrummet og brancher. Teknologien med sensorer i luften er billig, effektiv og skalérbar.

I løbet af de næste ti år vil kommercielle droner kunne udgøre op mod ti procent af markedet for civil luftfart til en værdi af 15 milliarder euro. Det vurderer EU-Kommissionen ifølge en nylig rapport fra Teknologirådet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De tider er forbi, hvor droner kun blev associeret med amerikanske præcisionsangreb mod fjender i uroplagede lande.

I løbet af de næste ti år vil kommercielle droner kunne udgøre op mod ti procent af markedet for civil luftfart til en værdi af 15 milliarder euro. Det vurderer EU-Kommissionen ifølge en nylig rapport fra Teknologirådet.

»Der sker meget på mange områder, det kan man blandt andet se på antallet af ansøgninger til Trafikstyrelsen,« siger projektleder Anne Kirstine Smith Lygum fra Teknologirådet. »For et halvt år siden ville jeg have sagt, at landbruget var det mest lovende kommercielle område, men nu vil jeg pege på inspektion. Her er der mange muligheder for, at droner kan erstatte arbejdsopgaver, der er de tre D’er, »Dull, Dirty, Dangerous«.«

Fra Alaska til Øresund

Inspektion er netop et af indsatsområderne hos ingeniørfirmaet Cowi, hvor man begyndte med droner for et par år siden. »Vi begyndte med det, vi i forvejen er gode til, kortlægning og landmåling, men vi er siden også begyndt på forskellige slags inspektioner. For eksempel af huse, hvor der nu skal bruges digitale kort. Eller når der skal laves termografering af tag, det er meget nemmere og billigere med en drone. Det kan også være noget helt andet som trafikmonitorering,« siger markedsudvikler Stephan Mølvig.

Teknologien er stadig i sin vorden, og der kommer hele tiden nye anvendelsesmuligheder. »Vi har prøvet alt muligt efterhånden, der synes ikke at være nogen begrænsninger. Jeg skal snart til Alaska og overflyve havis med droner,« fortæller Stephan Mølvig, der tilføjer, at det drejer sig om avancerede helikopterdroner og ikke den slags, som kan købes i en elektronikforretning.

Et af omdrejningspunkterne for nye applikationer er sensorteknologi, der kan mere end tage billeder. Hos firmaet Explicit arbejder man med måling af luftforurening ved brug af droner udstyret med sniffersensorer. Teknologien bruges for eksempel til at kontrollere, at svovludledningen fra skibe i Øresund overholder gældende regler. »For os er droner ganske enkelt et spørgsmål om prisoptimering,« siger Jon Knudsen, grundlægger af Explicit. »De samme målinger er tidligere blevet foretaget af faste installationer eller helikoptere. Droner giver en helt anden økonomi. Samtidig er det jo en utrolig skalerbar metode. I princippet kunne vi måle alt, der sejler gennem Øresund. Der er ingen begrænsninger ud over manpower.«

Uden for Danmark bliver der også tænkt i droner, for eksempel som transportmiddel. I USA vil Amazon bruge droner som elektroniske pakæsler til tyndt befolkede områder. Droner har absolut deres berettigelse som transportmiddel, siger Stephan Mølvig fra Cowi. »Droner kan sættes ind, hvor det i dag er dyrt eller besværligt at transportere. For eksempel kan man forestille sig medicintransport ud til små øer eller katastrofeområder, hvor droner også kan bruges til at etablere et kommunikationsnetværk.«

Teknologi med mangler

Samtidig har det private dronemarked også sine udfordringer, og nogle af dem er teknologiske. »Softwaren skal blive bedre til at bruge data til en business case. Dronen skal indgå i en infrastruktur, der får et konkret resultat ud af flyveturene. Derudover skal selve dronen forbedre sig på to andre punkter, flyvetid og vejrbestandighed,« forklarer Anne Kirstine Smith Lygum. Dronerne skal også have bedre udviklede flyveegenskaber, for eksempel til at undgå forhindringer.

De teknologiske barrierer suppleres af de juridiske. Droner er en ny spiller i luftrummet, og derfor har Trafikstyrelsen udarbejdet regler, hvor det ofte er nødvendigt med en dispensation for at kunne drive dronevirksomhed. I Teknologirådets rapport kritiserer dronefirmaer lovgivningen for at være en decideret hindring, »et dispensationsregime« der gør det meget vanskeligt at drive forretning.

Men lovgivningen er en kompleks størrelse, siger Anne Kirstine Smith Lygum. »Den danske lovgivning kan klart blive bedre, men den overordnede holdning blandt danske aktører er, at det er vigtigst med en fælles international regulering, inklusive tekniske standarder. Det vil skabe et stort marked, og det giver ikke mening for Danmark at gå enegang med reguleringer.«