Den 30. november 1904 dumper et brev ind på ØKs hovedkontor i København. Afsenderen er Michael Bernislawski, direktør for den danske virksomheds russiske søsterselskab i Sankt Petersborg. Han vil have det blot syv år gamle ØK involveret i en krig på den anden side af jorden, selv om det danske selskab egentlig ikke har størrelsen til en opgave i det omfang, der venter forude.

Men det er netop sådan et projekt, som den visionære og globalt tænkende H.N. Andersen – medstifter og direktør for ØK – har manglet. ØK er skabt som et rederi, der også selv skulle fremstille og bearbejde de varer,der blev sejlet med. Men virksomheden er mere end en kommerciel forretning.

»ØK skulle være mere end en virksomhed. Den var fra begyndelsen tænkt stor og international, for H. N Andersens vision var at ændre Danmarks position i verden. København skulle være et handelscentrum, som rakte ud til klodens fjerneste markeder. Og selv om ØK ikke længere eksisterer, lykkedes den operation,« siger lektor Martin Iversen, økonomiskhistoriker på CBS og forfatter til ny bog »Udsyn – ØK, Danmark og verden« om det engang store dansk kompagni.

ØK bliver båret frem af den folkestemning, der herskede i København i 1890erne. Her er Danmark ved at komme sig over det store nationale traume efter nederlaget i 1864. Den tabte krig fik landet til kigge indad. Tabet af Sønderjylland blev kompenseret med sejre inden for det efterhånden lille lands grænser. Landbruget blev effektiviseret, og andelsbevægelsen blev opbygget. Men her sidst i det 19. århundrede drømmer mange om en fremtid, som rækker længere væk.

Og det er ikke bare en drøm hos de ledende erhvervsfolk. Visionen om at udnytte de globale markeder har lydhør i andre kredse. Forfattere som Herman Bang, Henrik Pontoppidan og brødrene Edvard og Georg Brandes er blandt dem, som i de år skriver om emnet, ligesom Politikens stjernerapporter Henrik Cavling senere brændende opfordrede til at skyde kapital i ØK, som skulle blivevirksomheden, der ville udleve drømmen. Selv kongehuset støtter idéerne.

Men det går langsomt for ØK, indtil Rusland, syv år efter ØK er dannet, kommer i krig med Japan – en begivenhed, der på mærkværdigvis skal komme til at sætte fart på den danske drøm.

Den transsibiriske jernbane – et enormt byggeprojekt, der løber til de østlige egne af det store land – er ved at være færdig, da det russiske søsterselskab henvender sig til hovedkontoret i København. Den lange jernbane skal transportere fødevarer og soldater til fronten, men det foregår langsomt på den etsporede bane, og utallige uheld med de tunge damplokomotiver skaber ventetid.

Det er alvorligt, for i de østsibiriske byer i Vladivostok og Port Arthur er tusinder af russiske soldater isoleret af japanske tropper. Vanskelighederne stiger i løbet af efteråret 1904 i takt med, at frosten sætter ind. Det får den ansvarlige for den russiske hærs leverancer, generel Rostkoffski, til at høre, om ØK kan være med til at fragte korn og andre fødevarer ind til Vladivostok.

Andersen skal ikke bruge lang tid på at tænke sig om. Han tager det første tog til Sankt Petersborg. Her lover han, at det danske rederi kan levere 30.000 ton mel og korn, når isen er forsvundet fra Vladivostok i løbet af marts. Det er en enorm mængde for det endnu mindre danske selskab, men Andersen er klar til at gamble. På et tyndt grundlag siger han, at det vil koste, hvad der svarer til 12,9 mio. danske kroner. Et kæmpesumsvarende til tre gange hele ØKs samlede omsætning på det tidspunkt i 1904.

Russerne accepterer. Men det danske selskab har slet ikke skibe til den store opgave, ligesomselskabet også selv skal stå for at købe de store mængder korn på verdensmarkedet. Inden Andersen sætter sig ind i Nord Express – togstrækningen, der dengang forbandt Sankt Peterborg med Paris via Berlin – kontakter han sin regnskabskyndige i København.

Kontorchefen hjemme i København bliver sat ind i sagen og rejser til Landsberg 100 km øst for Berlin. Hermøder han Andersen, og de to aftaler, hvordan det danske selskab skal købe korn og mel på verdensmarkedet.

H.N. Andersen fortsætter videre til London, hvor han skal tegne forsikringer til det risikable foretagende. 25 procent af værdien afaftalen skal de britiske forsikringsselskaber have. Andersen skriver under.

I de følgende måneder går alt efter planen. Det lykkedes at leje de mange skibe, og de store mængder fødevarer bliver købt på verdensmarkedet. Men i januar sker der noget, som gør operationen umulig. Den britiske avis The Times omtaler transporterne i en artikel og gør sejladsen endnu mere usikker. Samtidig falder Port Arthur, russernes anden store Stillehavshavn, og japanerne kan bruge flere ressourcer til at blokere Vladivostok. De dansk-ejede skibe får fra København besked på at finde sikre havne, indtil der er mere klarhed over situationen.

Nu begynder en kompliceret forhandling, hvor ØK sidder med gode kort. Russerne har nemlig allerede betalt for hovedparten af kontrakten. Derfor ender det med, at det danske selskab betaler en mindre del af beløbet tilbage til russerne, mens ØK til gengæld kan disponere over de store mængder strandede varer.

Hele den store operation ender med at give ØK et overskud på fem mio. kroner – et eventyrligt beløb i datidens kroner. Aftalen er så lukrativ, at den i årene op til Første Verdenskrig skaber det fundament, som giver ØK mulighed for tjene store summer flere steder i verden. Og den russiske forretningsaftale cementerer H. N. Andersen position som ØKs ubestridte leder og skaber mulighederne for art realisere hans drøm om at skabe et dansk selskab med globalt udsyn. Visionen skal senere få stor betydning for mange andre danske virksomheder, mener Martin Iversen.

»ØK får stor betydning for Danmark særligt fra midten af det 20. århundrede. De hjælper sig selv og andre danske virksomheder ind i områder som Sydamerika, Afrika og Sydøstasien, og flere af ØK-ansatte kommer senere til andre virksomheder, der skal ind på nye markeder,« siger Martin Iversen.

Han har som den første historiker haft ubegrænset adgang til ØKs samlede arkiver. De afslører et kompagni, som var præget af stor risiko i de første år, men som siden den store fortjeneste i Rusland vokser sig til en efter danske forhold enorm størrelse.

ØK udviklede sigtil et kompliceret og indviklet kludetæppe af forretninger over hele verden. Virksomheden kom blandt andet til at spænde over alt fra elefanttransporter i Siams jungle, scooterproduktion i Afrika til æggebakkefabrikker i Sydamerika. De mange områder havdesjældent nogen forbindelse til hinanden, og ledelsen i København fik sværere og sværere ved at overskue det vidtstrakte konglomerat.

I 1980ernevar tiden ved at have indhentet ØK. Globaliseringen skabte mere konkurrence, og de mange ØK-selskaber endte som låste og ineffektivt drevne selskaber. ØK mistede sin position som Danmarks største virksomhed til A.P. Møller - Mærsk i begyndelse af årtiet.

Fra starten af 1990erne var selskabet i fare for at bukke under, men overlevede som en meget mindre virksomhed. Det er først en forårsdag i 2015, at ØK-navnet endeligt forsvandt fra et lille kontor i Danske Banks hovedkontor. Kompagniet nåede at leve i præcis 118 år minus en dag .

ØKs udsyn kom til at danne at skole for mange danske erhvervsfolk og hjalp dem ud i verden, mener Martin Jes Iversen. Store virksomheder som A.P. Møller - Mærsk, Carlsberg, Lego, Novo Nordisk og mange flere har alle nydt godt af deskridt, som ØK trådte i begyndelsen af 1900-tallet.

»ØK bliver en virksomhed, der er med til at definere det at være dansk, som andre centrale institutioner som f.eks. kongehuset, Folketinget eller velfærdsstaten har gjort det. På den måde fik ØK en rolle i danmarkshistorien på linje med store koncerner, som A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg eller Lego siden fik det,« siger Martin Iversen.

ØKs rolle bliver også anerkendt af den mand, der senere skal vælte H. N. Andersen af tronen som Danmarks mest magtfulde erhvervsmand. Da ØK fylder 25 år i 1922 fik ØK-direktøren et brev, som måske nok var præget af høflighed, men som samtidigbekræftede det forbillede, han har været for andre erhvervsfolk. Brevet kommer A.P. Møller:

»Vil De tillade mig at udtrykke, hvad jeg gennem år har følt, min beskedne tak for det, Deres eksempel har betydet for os yngre, der, udrustet med ringere evner, har ønsket på vor beskedne vis at udrette noget til gavn for vort land med vort daglige arbejde,«hed det i brevet, som findes i ØKs store arkiv.

ØK var et meget anderledes firma end A.P. Møller - Mærsk og mange af de andre danske virksomheder, som siden skulle blive globale koncerner. Det er ikke en familievirksomhed, men en konstruktion, som fra starten var bygget på drømmen om nye markeder langt fra Danmark. I dag hedder resterne Santa Fe, en flytteforretning med aktiviteter i Asien og Europa. Selskabet har hovedkontor i London, men fordi den tidligere ØK-aktie stadig bliver handlet på børsen i København, er der endnu få ansatte i East Asiatic House , der ligger ved siden af selskabets oprindelige hovedkontor i Asia House på Østerbro.