Drømmeholdet sænkede OW Bunker

Det var de bedst tænkelige folk, der blev håndplukket til at lede OW Bunker som børsnoteret virksomhed. Et decideret »Dream Team« blev de kaldt. Alligevel gik det grueligt galt for dem, og spørgsmålet er nu, hvordan en kernesund olieforretning med en stærk ledelse på et halvt år kunne forvandle sig til en konkursramt virksomhed?

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.


Danske og udenlandske investorer blev beroliget igen og igen. Brug trygt jeres sparekroner på OW Bunker-aktier. Kompetente folk vil passe på jeres penge.

OW Bunkers øverste ledelse var klar i mælet, da den i begyndelsen af 2014 indledte den charmeoffensiv, som førte til salget af OW Bunker-aktier og en børsnotering i milliardklassen.

»Når jeg kigger mig omkring, har jeg svært ved at få øje på en mere professionel bestyrelse end denne, der nu sætter sig ind i OW Bunker,« sagde den nyudpegede formand for OW Bunker, Niels Henrik Jensen, da han i februar 2014 præsenterede OW Bunkers nye bestyrelse.

Den noble og velanskrevne Jensen med en glorværdig karriere i ØK-konglomeratet var selv ét af de nye navne fra erhvervseliten, som gav indtryk af, at OW Bunker var lagt i trygge hænder.

Foruden ham var hentet Kurt Larsen – DSV-koryfæet, der har opnået solide resultater år efter år med sin transportvirksomhed. Også Tom Behrens-Sørensen, der i mange år var direktør hos A.P. Møller - Mærsk i Asien, takkede ja til en bestyrelsespost. De tre sluttede sig til den tidligere Danske Bank-direktør Jakob Brogaard, der allerede sad i bestyrelsen for OW Bunker og samtidig var formand for Finansiel Stabilitet.

»Vi har testet de her navne blandt folk i vores netværk, og herfra er meldingen, at det er et Dream Team, vi får med om bord. Det er de helt rigtige folk til at tage virksomheden videre,« sagde Søren Johansen, partner i kapitalfonden Altor, der ved børsnoteringen solgte 65 procent af aktierne i OW Bunker.

Det nye bestyrelseshold blev præsenteret omtrent samtidig med offentliggørelsen af et 12-siders salgsmateriale, hvori kapitalfonden markedsførte OW Bunker over for hr. og fru Danmark som et attraktivt investerings-objekt. Håbet var at gøre virksomheden til en folkeaktie. Det krævede simple forklaringer og overbevisende løfter, som kunne fjerne den sidste tvivl ude ved kakkelbordene.

»OW Bunker har en forsigtig tilgang til risici, der styres centralt og konstant overvåges af ledelsen,« stod der på en af de første sider i salgsmaterialet sendt ud til de danske fritidsaktionærer.

OW Bunkers forretning var vokset kraftigt de seneste år, og med en omsætning på 92 mia. kroner var virksomheden målt på omsætning den næststørste i landet – kun overgået af A.P. Møller - Mærsk. Dog var indtjeningen markant lavere. 460 mio. kroner udgjorde resultatet før skat i 2013.

Andre olieselskaber som Monjasa og United shipping & Trading oplevede også stor fremgang, og i 2012 blev der i offentligheden talt om et decideret dansk olieeventyr og »danske oliekonger« – med OW Bunker som et yderst lovende selskab. En succesfortælling om danske oliemilliarder var i gang.

Sådan var historien frem til foråret 2014, hvor OW Bunker den 28. marts debuterede på den danske fondsbørs. Købsinteressen var enorm, og på introduktionsdagen steg kursen med 20,7 procent, og selskabet nåede en markedsværdi på 6,4 mia. kroner. Kapitalfonden Altor fik omtrent 3 mia. kroner i kassen ved at sælge 65 procent af OW Bunker-aktierne.

Der blev jublet i offentligheden over en forrygende børsnotering.

Men kun seks måneder senere var den gal i OW Bunker. Helt gal. Kursen var i august begyndt at dykke – hvilket blev forklaret med faldende oliepriser. Men det var først for en måned siden – i begyndelsen af oktober – at offentligheden begyndte at få indblik i en virksomhed, der var mere end almindelig presset.

3. oktober forlod Morten Skou nøglestillingen som finansdirektør og topchef Jim Pedersens eneste og indtil da tro følgesvend i direktionen. 7. oktober kom selskabet med sin første nedjustering.

Jim Pedersen oplyste i en børsmeddelelse, at resultatet ville blive 20 procent dårligere i 2014 end året før. Det skabte rystelser blandt aktionærerne, og kursen dykkede på to døgn med samlet 40 procent. 23. oktober kom nedjustering nummer to fra OW Bunker.

Situationen var værre end antaget tidligere på måneden. Nu måtte lavpunktet være nået, spurgte investorerne. Jim Pedersen forsikrede, at der var styr på forretningen.

Hvis han havde ret, var det kun kortvarigt. For de næste to uger viste sig at blive tumultariske for selskabets ledelse. Situationen kulminerede på møder holdt onsdag i denne uge om formiddagen og igen sent om aftenen.

OW Bunkers ledelse fortalte bankforbindelserne – 13 i alt med Nordea og Danske Bank iblandt – at selskabet måtte notere tab på op til svimlende 900 mio. kroner grundet flere fejlslagne og ganske store oliehandler.

Der var behov for nye kreditaftaler med bankerne. Men de stejlede. Tvivlen på OW Bunkers ledelse voksede under møderne. Og midt under et af møderne onsdag dukkede direktøren for OW Bunkers datterselskab, Dynamic Oil Trading, i Singapore, op.

Han fortalte om tab i datterselskabet i Singapore på op til cirka 750 mio. kroner. Et beløb som OW Bunkers ledelse efterfølgende beskrev som en bedragerisag. Katastrofen var en realitet. Samtlige af bankerne trak nu deres opbakning til OW Bunker.

Egenkapitalen var forduftet. Det samme var tilliden til selskabet. Handlen med OW-bunker-aktierne blev suspenderet på Fondsbørsen onsdag, og fredag aften meddelte selskabets ledelse, at man nu lod virksomheden gå konkurs.

De dårlige nyheder væltede ud fra hovedkontoret i Nørresundby i det nordjyske. Og de blev modtaget med vanære.

»Hvordan pokker kan det være, at man skriver, at man har sikret sig mod yderligere olieprisfald, og så kommer der alligevel et tab bagefter? Det får mig til at tænke, om selskabet overhovedet aner, hvad det laver, og om det har forstået, hvad for en underliggende risiko det arbejder med? Det tror jeg ikke, at hverken topledelsen, kapitalfonden, investeringsbankerne eller dem, der har skrevet børsprospektet, har fattet,« sagde en privat investor i 30erne, der tidligere på ugen – kort før aktien blev suspenderet – havde investeret et sekscifret beløb i OW Bunker-aktier.

Han er uddannet i økonomi på handelshøjskolen og har gjort karriere i den finansielle sektor. Men det var egne penge, han havde investeret. Han ønskede ikke sit navn i avisen. Sagen var for pinlig, mente han.

Den unge mand var langt fra alene. Over 20.000 små og store aktionærer havde købt aktier i OW Bunker i forbindelse med børsnoteringen. Nogle indså problemerne og trak sig for flere uger siden. Efter selskabets første nedjustering 7. oktober, valgte SEB Wealth Management at sælge sine aktier i OW Bunker.

»Vi er ikke bange for at tage et tab, hvis forretningsideen og casen er ændret, og det, mener vi, er tilfældet her. Så er det om at komme videre, og det har vi gjort. Der er rigeligt andet at investere i,« sagde Ulrik Ellesgaard portfoliomanager 28. oktober til Berlingske.

En anden stor investor PFA havde ikke fået solgt sine aktier i tide, og herfra bliver der i dag peget fingre ad OW Bunkers ledelse.

»En ting er den svindelsag, der kører i selskabet. Det er selvfølgelig super ærgerligt og for dårligt. Men det, der gør mig mere vred, det er risikokontrollen, som der slet ikke har været styr på,« tordnede Jesper Langmack, direktør og aktiechef i PFA Kapitalforvaltning torsdag. Han mener, at ledelsen har svigtet sit ansvar.

»Da de 23. oktober kommer med kvartalsregnskab og en ny nedjustering, da forventer vi, at så er der gjort rent bord. Men i stedet ser det ud som om, det er to personer, der kan vælte selskabet.«

Han og andre stiller spørgsmålstegn ved, om bestyrelsen har været sin opgave voksen. Var de nye medlemmer af bestyrelsen med kun et halvt års erfaring rutinerede nok til at kontrollere ledelsen og udfordre den på sine vurderinger, lød et af de gennemgående spørgsmål. Havde bestyrelsesmedlemmerne sat sig grundigt nok ind i de særlige forhold, som gør sig gældende i industrien?

Bestyrelsesformand Niels Henrik Jensen fortalte, at han fandt situationen overraskende og beklagelig, men han mente ikke, at bestyrelsen havde svigtet sit ansvar.

Bedrageri var vanskeligt at gardere sig 100 procent imod, lod han forstå, og tilmed havde OW Bunker aldrig lagt skjul på, at det var en kompliceret sag at tjene penge på at handle med bunkerolie til skibe. Udsving i olieprisen og kursen på amerikanske dollar udgjorde betydelige ricisi. Samtidig kunne kundernes evne til at betale deres regninger udgøre forskellen på succes og fiasko i industrien.

Særligt olieprisen kom til at overraske OW Bunker, der ellers forsøgte at dække sig ind mod udsvingene. Kreditvurdering viste sig også som en vanskelig øvelse for selskabet. Med industriens meget lave marginer og oliehandler til meget store værdier, kunne selv ganske få dårlige kunder, som ikke betalte deres regninger, få store konsekvenser. Og det fik det for OW Bunker.
Når ledelsen svigter er det kapitalfonden Altors ansvar. For den har ejet OW Bunker siden 2007 og har således haft alle chancer for at finde den rette ledelse inden en børsnotering, lyder det fra Aktionærforeningens direktør Jens Møller Nielsen.

»Der kommer en kapitalfond ind som ejer, som får skubbet selskabet på børsen, men efter syv måneder vakler koncernen på randen af en konkurs. Det er jo påfaldende. Man står med åbne øjne og polypper, og man kan ikke lade være med at spørge sig selv, om der er gamle principper, man har slækket på,« lød det torsdag fra Jens Møller Nielsen.

Torsdag oplyste storaktionæren Altor, der stadig har 35 procent af aktierne i selskabet, at kapitalfonden forsøgte at finde en løsning for at undgå konkurs i OW Bunker. Efter et møde i Skifteretten i Aalborg blev et forsøg på en rekonstruktion indledt, og to advokater fik frem til 1. december til at komme med en plan for en rekonstruktion. Så for de over 600 ansatte hos OW Bunker var der frem til fredag aften endnu håb for, at hele eller dele af virksomheden ville blive reddet.

Men så ændrede situationen sig dramatisk fredag aften. Lidt efter klokken 19 udsendte OW Bunkers ledelse en meddelelse om, at den ikke troede på en rekonstruktion længere. Selskabet ville blive begæret konkurs så snart det var muligt, lød det fra bestyrelsesformand Niels Henrik Jensen.

»Siden kreditfaciliteten blev lukket ned onsdag er den underliggende forretning eroderet betydeligt. Bankerne har sikkerhed i alle tilgodehavender og som følge deraf, og uden tilsagn om ny, betydelig kreditfacilitet i den umiddelbare fremtid, er det ikke muligt at redde den resterende del af forretningen.

Det står nu klart, at sådanne faciliteter ikke vil blive gjort tilgængelige,« udtalte han.
Meldingen blev modtaget med chok af investorerne, og ATPs aktiechef Claus Wiinblad kaldte det »utroligt beklageligt«. Pludselig var OW Bunker fortid, og aktionærerne var de helt store tabere.

I tirsdags skulle topchef Jim Pedersen have været det store trækplaster på Dansk Aktionærforenings Investordag i Aalborg, hvor han skulle stå ansigt til ansigt med selskabets private aktionærer. Her havde han en chance for at sælge flere aktier i selskabet og få nye folk med om bord som investorer. Men Jim Pedersen meldte afbud. Der var andre vigtigere ting på dagsordenen.

Jim Pedersen har ikke ønsket at stille op til interview i forbindelse med artiklen.