Dreven formand trak ølgiganters fusion i hus

SABMillers formand, Jan du Plessis, holdt hovedet koldt, da AB InBev bankede på med invitation til en gigantfusion mellem verdens to største bryggerikoncerner. Han kender turen.

Foto: Arkivfoto: Paul Crock /AFP. Topchef har han aldrig været, men det forhindrer ham ikke i at stå fast. Selv da han blev kritiseret for at bestride to formandsposter på én gang. Jan du Plessis stod fast. Arkivfoto: Paul Crock /AFP
Læs mere
Fold sammen

Fem gange måtte Carlos Brito, den benhårde chef for bryggerigiganten AB InBev, gå til biddet med en højere pris, før han fik rivalen SABMiller til at takke ja til en storfusion.

På den anden side af forhandlingsbordet sad en rolig sydafrikaner med rig erfaring i både at slå handeler af og afvise selv de mest ihærdige tilnærmelser.

Den 61-årige Jan du Plessis er ny som formand for SABMillers bestyrelse. Men han hører til de sjældne, der samtidig også formår at være formand for en anden kæmpekoncern, minegiganten Rio Tinto.

Og her skal vi blot et år tilbage, da Plessis sidst sad over for en hårdkogt opkøber. Dengang måtte Glencore-chefen Ivan Glasenberg gå slukøret hjem, og det er ikke så tit han gør det.

Hos Rio Tinto havde Jan du Plessis dog en samlet aktionærskare bag sig. I SABMiller var situationen en anden: Storaktionæren Altira – tobaksproducenten bag Marlboro – ville slå hurtigt til, mens den colombianske Santo Domingo-familie og andre ville højere op i pris. Det var Plessis’ opgave – uden at skræmme bejleren væk.

Med knap 70 milliarder pund bliver det en af de til dato største fusioner i verden.

Mandela

Den slags kræver tålmodighed, beslutsomhed, og en sjælden evne til at forsone divergerende holdninger. Spørger man, hvordan Jan du Plessis grejer den, peger han gerne på en »grænseløs beundring« for Nelson Mandela.

»Mandela indgød tillid. Og det gjorde han i et miljø, hvor ingen havde stolet på hinanden før. Mit job er at samle nogle mennesker om at finde det rigtige svar,« har han udtalt.

Som formand er Jan du Plessis særligt usædvanlig, da han aldrig har været topchef. Han var 49, da han i 2004 fik sin første formandspost, for tobakskoncernen British American Tobacco. Det var efter en årrække i den sydafrikanske Rembrandt-koncern, hvor han havde været finansdirektør for luksusproducenten Richemont og tobaksproducenten Rothmans. På samme tid.

Vel at mærke ryger han ikke, og hvad luksus angår, tager han gerne bussen – selv for at gnubbe albuer med verdens spidser i Davos.

Men har han aldrig været topdirektør, så har Plessis til gengæld skabt sig et formidabel ry som aktiv bestyrelsesperson med evne til at udvise lederskab. Gennem årene har han også huseret i banken Lloyds og varehuskæden Marks & Spencer – vel at mærke på udfordrende tidspunkter.

Udfordret var også Rio Tinto, der henvendte sig tre gange – plaget af gæld og aktionæropgør – før Jan du Plessis takkede ja til formandsposten. Og lige så svær var han at rokke, da han med udnævnelsen til SABMiller-formand trodsede kritikere, som ikke mener, at man bør bestride to tunge formands-poster samtidig.

Jan du Plessis giver sig ikke let.